Hængeparti om kabelsvingninger på Femern Bro
DTU Byg skal forske i problemer med kabelsvingninger i hængebroer forud for fast Femern-forbindelse
DTU Byg har fået 13,6 mio. kr. af Femern Bælt A/S og Sund & Bælt A/S til at forske i problemer med kabelsvingninger i hængebroer. Som en del af aftalen skal der bygges en ny vindtunnel specielt med det formål at teste mindre udsnit af fuldskala kabelsektioner.
Vindtunnelen skal bygges på Force Technology’s vindtunnel-faciliteter i Lyngby, som en del af den fælles aftale mellem DTU Byg, Femern Bælt, Sund & Bælt og Force Technology. Forskningssamarbejdet skal bidrage direkte til udformningen af den fremtidige vej/sporforbindelse mellem Danmark og Tyskland, hvis valget falder på en hængebro.
”fortsættes…”Chefforsker lektor Christos Georgakis, DTU Byg, leder et team af topforskere fra DTU og udlandet i det fem-årige forskningsprojekt. Det skriver DTU Byg på sin hjemmeside.
- Etableringen af vindtunnelen og den medfølgende bevilling giver DTU en enestående mulighed for at udforske kabelsvingninger på grund af vindpåvirkninger, siger Christos Georgakis.
- Det vil ikke alene gøre os i stand til bedre at forstå de underliggende mekanismer i kabelsvingning, det vil også gøre os i stand til at foreslå forbedringer i udformningen af kabelkonstruktioner allerede tidligt i designprocessen af broen, fremhæver Christos Georgakis.
Andre deltagere i projektet er University of Bristol, University of Stavanger og University of Reggio Calabria.
- tøtte