Have- og parkaffald blir’ til biobrændselGodt 30 pct. af det have- og parkaffald, som indsa

Have- og parkaffald blir’ til biobrændsel

Varme- og kraftvarmeværker kan forbedre deres CO2-regnskab ved at benytte bioflis fremstillet af have- og parkaffald

Danmark har store mængder uudnyttet biobrændsel, som kan bidrage til at sænke CO2-udledningen på landets varme- og kraftvarmeværker. Omkring 30 pct. af det have- og parkaffald, som indsamles over hele landet, kan forarbejdes til bioflis. Det vil begynde at ske, når den hidtidige affaldsafgift på have- og parkaffald bortfalder i starten af 2010.

Danmarks største aktør inden for håndtering af have- og parkaffald, Solum Gruppen, forventer at afgiftsændringen hurtigt vil føre til forskydninger i markedet for biobrændsel til især varme- og kraftvarmeværkerne.

- Når affaldsafgiften fjernes fra have- og parkaffald, åbner det et nyt marked for bioflis fremstillet i Danmark af rødder, træstubbe og store grene. Det er et lokalt produceret brændsel, som vil være væsentligt billigere og have et bedre CO2-regnskab end importeret biobrændsel, siger projektudviklingschef Martin Wittrup Hansen.

”fortsætter…”

Anders Evald, der er senior projektleder hos det uafhængige danske institut Force Technology, siger:

- EU’s direktiv om vedvarende energi betyder, at Danmark inden 2020 skal nå op på 30 pct. vedvarende energi, og vi ligger i øjeblikket på 17 pct. Der skal ske meget store ændringer på blot 11 år, og noget der hurtigt har stor effekt er at skifte fra kul til biomasse. Jo mere lokal denne biomasse er, jo bedre CO2-regnskab. Derfor er bioflis fra have- og parkaffald interessant. Det afgørende er, at kvaliteten er i orden, og at bioflisen fremstilles, uden at der ryger plastikposer og andet forurenende med i processen.

Nogle af Danmarks største kraftværker er allerede omstillet til at fyre med halm og træ, og de vil med nogle tilpasninger også kunne benytte bioflis fra have- og parkaffald.

En række af Danmarks varme- og kraftvarmeværker, som tidligere har været rent kulfyrede, benytter allerede nu 5-10 pct. biobrændsel i form af træpiller og importeret skovflis lavet af hele træstammer, og de vil med små justeringer kunne gå over til bioflis. En lang række mindre lokale varme og kraftvarmeværker kan umiddelbart fyre med bioflis.

Martin Wittrup Hansen fra Solum Gruppen forklarer, at bioflis fra have- og parkaffald er væsentligt billigere end skovflis.

- Som del af vores koncept tilbyder vi værkerne at afhente asken, som der bliver lidt mere af ved fyring med bioflis. Den indeholder værdifulde næringsstoffer, som vi recirkulerer i vores forædlede jordprodukter til blandt andet fodbold- og golfbaner. Det passer perfekt ind i Solum Gruppens forretningskoncept, som er at nyttiggøre ressourcer der er kommet på afveje, siger Martin Wittrup.

På grund af den danske affaldsafgift har både Solum Gruppen og andre mindre aktører hidtil eksporteret flis lavet af dansk have- og parkaffald til især Sverige og Tyskland. Afgiften har været fastsat i den såkaldte biomassebekendtgørelse.

Fjernelsen af afgiften har været i høring og forventes at blive meddelt til ikrafttræden af Miljøministeren i januar 2010.

tøtte

17/12 2009
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød