Helhedsplan for Nyt Hospital BispebjergNyt Hospital Bispebjerg breder sig over et stort g

Helhedsplan for Nyt Hospital Bispebjerg

Der arbejdes på højtryk med materialet til helhedsplankonkurrencen for det nye hospital

Mens andre dele af Bispebjerg Hospital går på lavblus til sommerferien, gearer hospitalets byggeorganisation op. Her arbejdes i juli på højtryk med materialet til helhedsplankonkurrencen for det nye hospital. Med helhedsplanen adskiller Nyt Hospital Bispebjerg sig fra regionens øvrige byggeprojekter.

Konkurrencen om en helhedsplan for Nyt Hospital Bispebjerg skydes i gang i september. Men på grund af en længere politisk proces, går byggeorganisationen bag projektet netop nu ind i peakperioden og arbejder i juli på højtryk med at producere indhold til konkurrenceprogrammet.

En helhedsplan eller masterplan, som det som hovedregel kaldes, er en overordnet, samlet udviklingsplan for et område. Helhedsplanen går ikke i detaljer med indretning af enkeltbygninger, men beskriver derimod placeringen af de enkelte funktioner på området, sammenhænge mellem funktioner og dermed bygninger og flere andre ydre rammer for byggeriet.

Ved at lave en helhedsplan for hospitalsområdet adskiller projektet sig fra de øvrige hospitalsprojekter i Region Hovedstaden.

- En helhedsplan er den eneste rigtige måde at angribe opgaven, når byggeriet er så omfangsrigt og komplekst som vores, der både skal bygge i respekt for fredede bygninger og i balance med et hospital i drift, siger byggechef Vagn Risby Mortensen fra Bispebjerg Projektet.

”fortsætter…”

Nyt Hospital Bispebjerg breder sig over et stort geografisk område, så planen for hospitalet er i ligeså høj grad en byplan som en hospitalsplan.

- Vi ser på hospitalet som en hel lille landsby. De professionelle kræfter, som vi har brug for til planlægningen, er derfor ikke kun hospitalsplanlæggere, men også byplanlæggere, forklarer byggechef Vagn Risby Mortensen og tilføjer:

- Hvis vi udelukkende lavede en hospitalsplan, var risikoen, at totallogistikken for det nye hospital var i top, men at det ikke hang sammen med haven og med de fredede områder. Så helhedsplanen skal – som navnet siger – være et greb om helheden: Hospitalet, byen og haven.

Lokalplan på vej

Desuden findes der i øjeblikket ingen lokalplan for hospitalsområdet, og den er et krav for at bygge. Ved at udarbejde en helhedsplan først, sikrer man, at hospitalets behov tænkes ind i lokalplanen.

Endelig giver helhedsplanen et eminent fundament for byggeprojektet. Selve projektet er meget komplekst og sammensat af både nybyggeri, renovering, somatik, psykiatri, logistikby og parkering.

- Der er derfor ikke én totalrådgiver, som skal løse hele opgaven, men flere teams af rådgivere og eftreprenører. Med helhedsplanen får vi overblik over helheden og kan styre de mange underprojekter, både bygningsmæssigt, tidsmæssigt og økonomisk, fastslår Vagn Risby Mortensen.

Tidsplan

• September 2011: Start på prækvalifikation til helhedsplankonkurrencen.

• November 2011: Ca. syv hold vælges ud til at byde på helhedsplankonkurrencen.

• Maj 2012: Færdig helhedsplan for hospitalsmatriklen.

• Sommer 2013: Færdig lokalplan for området.

• Årsskiftet 2014/2015: Første spadestik.

• Ca. 2025: Byggeriet afsluttes.

Helhedsplan er en overordnet, samlet udviklingsplan for et område.

Helhedsplanen beskriver:

• placeringen af de enkelte funktioner på området

• sammenhænge mellem funktioner og dermed bygninger og infrastruktur

• bygningernes omtrentlige størrelse

• trafikafvikling til og fra området samt internt på området

• bæredygtighedstiltag

• forsyningsforhold

• overordnet arkitektonisk udtryk og landskabeligt udtryk

• forhold omkring nabobebyggelser

• påvirkning af nærmiljøet i forhold til trafik, støj, støv og vibrationer

• bevaringsmæssige værdier

Fakta om projektet:

• Nyt Hospital Bispebjerg fusionerer de nuværende Frederiksberg og Bispebjerg Hospitaler på Bispebjerg Bakke. Projektet har fået et foreløbigt tilsagn om 2,95 mia. kr. fra regeringens Kvalitetsfond.

• Regionsrådet har besluttet, at Psykiatrisk Center København og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg – begge en del af Region Hovedstadens Psykiatri – også fremover skal ligge ved siden af Bispebjerg Hospital. Region Hovedstadens Psykiatri forventer at om- og udbygge på Bispebjerg Bakke for ca. 1 mia. kr.

• Der skal til somatikken (det ”kropslige” hospital) nybygges ca. 94.000 kvm og ombygges ca. 64.000 kvm. Til psykiatrien nybygges 27.000 kvm og renoveres 32.000 kvm. Desuden opføres i alt 1.100 p-pladser.

tøtte

5/7 2011
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød