Helt oppe på energimærkerne
OBH Ingeniørservice A/S certificeret til at udarbejde energimærker i henhold til Energistyrelsens regler
OBH Ingeniørservice A/S er som den første ingeniørvirksomhed i landet blevet certificeret til at udarbejde energimærker i henhold til Energistyrelsens regler. OBH-ingeniørerne har hovedsæde i Odense og afdelinger i København, Århus, Aalborg, Kolding, Hillerød og Rønne.
Bureau Veritas Certification, der har stået for certificeringen af OBHI som autoriseret energi-mærkningsvirksomhed, er den førende virksomhed i verden på sit felt, og Per Rygaard, der er produktchef for energi i OBH Ingeniørservice, siger, at det er et kvalitetsstempel i sig selv at blive certificeret af Bureau Veritas Certification.
- Det har været en lang og sej proces, for vi har haft en sparringspartner, som har været meget professionel og systematisk, og som i forløbet har kunnet stille de forslag og spørgsmål, som har gjort os bedre, end vi troede, vi kunne blive, siger Per Rygaard.
”fortsættes…”Markedschef Poul Flensborg,Bureau Veritas Certification, siger, at certificeringsopgaven har været mindst lige så intens og spændende for Bureau Veritas Certification.
- Vi er nemlig selv blevet kigget over skulderen i hele processen af Danak, det nationale akkrediteringsorgan i Danmark, fordi vi skulle akkrediteres til at udstede godkendelser på området, siger Poul Flensborg.
Hovedsædet og fire af OBHI`s afdelinger har været igennem certificeringsprocessen, og Bureau Veritas Certifications markedschef er imponeret af medarbejdere og arbejdsgange.
- Jeg tager ikke munden for fuld, når jeg siger, at OBH kører som en velsmurt maskine, der producerer energimærker af høj kvalitet. Det kræver konsulenter, der kan deres fag, plus et styringsværktøj, der sikrer, at produktet lever op til de strenge krav. Begge dele er tilfældet i OBH Ingeniørservice.
Og hvad betyder den officielle blåstempling af OBHI så for kunderne?
- Ja, det betyder først og fremmest, at de energimærkninger, der bliver lavet af energikonsulenterne i OBHI har en kvalitet, som sætter kunderne i stand til at tænke energibesparelser ind i brugen af deres bygninger, siger Per Rygaard.
- Energimærkningen er kun første del af en proces, som også omfatter forslag til drift og vedligehold og et bedre indeklima. Nu har vi redskaberne til en endnu bedre styring af hele processen, og det vil helt sikkert resultere i, at vores kunder vil opnå endnu bedre økonomiske resultater ved at følge vores forslag til energibesparelser, fastslår Per Rygaard.
Siden energimærkeordningen blev indført i 1996 er arbejdet blevet udført af beskikkede konsulenter, men fra 1. maj 2011 er det slut med de personlige autorisationer.
Efter den dato vil det være et krav fra Energistyrelsen, at energimærkningen bliver foretaget af certificerede virksomheder. Certificeringen indebærer, at virksomheden efterlever ISO 9001-standarden - med ekstra tilføjelser i forhold til energimærkning.
tøtte