Hent materiellet og hold byggemøde samme sted

Hent materiellet og hold byggemøde samme sted

Udlejningsfirmaet Cramo åbner udlejningsbutik med byggemaskiner og mindre entreprenørmateriel tæt på både Ørestaden og centrum - samtidigt indrettes mødepladser for kunderne

Nu er det ikke kun muligt at afhente byggemaskiner og mindre entreprenørmateriel direkte i Cramos nye udlejningsbutik på Sydhavnsgade i København.

Som noget helt nyt kan kunderne også benytte udlejningsbutikkens mødelokale eller bruge stedet som mødested eksempelvis om morgen på vej til jobs andre steder.

- Vi har ladet os inspirere af Cramos afdelinger i andre store byer i Skandinavien, og der har man gode erfaringer med at have udlejningsbutikker på de store indfaldsveje med de produkter, som kunderne selv afhenter og samle det øvrige materiel i centre, hvor det håndteres af specialister. Samtidig benyttes udlejningsbutikkerne til andre funktioner for kunderne, siger afdelingsleder Carsten Nielsen.

- Eksempelvis har håndværkere og byggefirmaer ofte behov for at holde byggemøder før en byggeplads er etableret, og så kan de benytte vores mødelokale helt uforpligtende. Vi sørger for, at der er kaffe og brød. Det har vi også om morgenen, hvis håndværkere har lyst at mødes hos os, når de er på vej ud på jobs forskellige steder i København eller på Sjælland.

Fortsættes ...- Der passerer 50.000 biler på Sydhavnsgade hvert døgn. Dermed er vi tæt på, hvor kunderne færdes. Samtidig ligger afdelingen midt mellem Ørestaden, hvor der igen skal gang i byggeriet, og de store udviklingsområder i Valby bl.a. Carlsberg-området, og endelig er Sydhavnsgade en store indfaldsvej til Københavns centrum, så vi har fået en meget central beliggenhed, hvor kunderne hurtigt kan hente det grej, de skal bruge, siger Carsten Nielsen.

I Cramos nye struktur sker service, reparationer og klargøring på centre for de forskellige materieltyper. Det betyder, at udlejningspersonalet i afdelingerne kan fokusere på kunderne og kundernes behov frem for på håndtering af materiellet. Udlejning består i dag i høj grad af rådgivning og vejledning eksempelvis ved etablering af nye byggepladser, hvor Cramo kan levere alt lige fra belysning og infrastruktur til sikkerhedsudstyr, lifte, maskiner, hegn og adgangskontrol.

- Vi skal være klædt på til at hjælpe firmaer med større totalløsninger, og vi skal være placeret og gearet til at betjene håndværkeren, der skal bruge en gulvslibemaskine en enkelt dag. Det er vi med den ny struktur og den nye placering i Sydhavnsgade, hvor kunderne i øvrigt også kan komme til at parkere, understreger Carsten Nielsen.

Afdelingen i Sydhavnsgade følger lignende udlejningsbutikker bl.a. på Åboulevarden i København og City Århus. Cramo har lukket den hidtidige afdeling i Bådhavnsgade.

- mir

8/6 2011
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød