Højere krav til erhvervselever

Fremover skal folkeskoleelever bestå afgangsprøverne i dansk og matematik for at få adgang til erhvervsuddannelserne, lyder det fra arbejdsmarkedets parter

Hvis en ung fremover ikke har bestået folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik, så er eleven ikke uddannelsesparat og bør derfor ikke få adgang til en erhvervsuddannelse. Så klar er meldingen fra arbejdsmarkedets parter, som onsdag har offentliggjort en fælles aftale om reform af erhvervsuddannelserne.

Som en af de mest flittige aftagere fra erhvervsskolerne glæder brancheorganisationen Tekniq sig over, at der er enighed om at stille højere krav til kommende lærlinge. Det er en forudsætning for, at lærlingene får en god uddannelse, og at erhvervsuddannelserne får et image- og profilløft, som gør dem attraktive for flere dygtige unge.

– Aftalen mellem DA og LO er ambitiøs og indeholder en række af de initiativer, som installationsbranchen i de seneste år har efterspurgt og sukket efter. På helt centrale punkter mener vi, at aftalen giver svar på en række af de udfordringer, vi kan se, virksomhederne står over for i de kommende år, siger underdirektør Tina Voldby, Tekniq.

Der skal læres noget
Trine Voldby pointerer, at elektriker- samt vvs- og energiuddannelsen i dag har et fagligt og et teknisk indhold, der er så højt, at det kræver betydelige grundlæggende faglige færdigheder at gennemføre uddannelsen. Derfor er det helt afgørende, at det nu klart slås fast, at unge, der forlader folkeskolen uden at have bestået matematik og dansk, ikke kan optages på en erhvervsskole.
Derudover skal de unge tilmed også opfylde et konkret adgangskrav knyttet til den enkelte erhvervsuddannelse. Der kræves altså forskellige faglige forudsætninger alt efter, om man vil være frisør, elektriker, maler eller vvs-energitekniker.

– Vi sender altså et klart signal til de unge om, at hvis man gerne vil være elektrikere eller vvs’er, så er det ikke nok, at man har opholdt sig på folkeskolens matrikel, man skal altså også have lært noget. Det vil være naturligt, at vi stiller krav om f.eks. et højt niveau i matematik og fysik. Hidtil har succeskriteriet i folkeskolen været, at eleverne mødte op og dermed overholdte deres undervisningspligt. Med dagens aftale har vi sendt et klart signal til både folkeskolen og Christiansborg om, at det ikke er nok, at de unge har opfyldt deres undervisningspligt, de skal altså også have bestået deres eksamen og i øvrigt vurderes uddannelsesparate, siger Tina Voldby.

Fremme fremtidens kvalitet
Tina Voldby udtrykker samtidig tilfredshed med, at aftalen indeholder stort fokus på at sikre mere kvalitet i erhvervsuddannelserne, og at dygtige unge vælger en erhvervsuddannelse og fagligt udfordres.

– Vi har i installationsbranchen i årevis arbejdet for at sikre, at den undervisning, der tilbydes på skolerne både udfordrer og udvikler kvalificerede og uddannelsesparate elever på alle niveauer. Derudover glæder vi os over, at vi nu sender et klart signal om, at der skal udbyde både boglige og fagfaglige fag på et højere niveau end det obligatoriske. Og endelig vil vi meget gerne bidrage til at talentarbejdet styrkes gennem oprettelse af talentspor inden for vores områder, blandt andet fordi vi om ganske få år står med begyndende mangel på kvalificeret arbejdskraft, siger Tina Voldby, som ser initiativer som en måde at gøre nye grupper af unge interesserede i erhvervsuddannelserne.

- kj