Højeffektiv ventilator
Novenco A/S gør sig til teknologisk frontløber
Danske ingeniører har udviklet en ventilator, der udnytter energien med over 91 pct.. Den høje virkningsgrad betyder, at merudgiften i forhold til de hidtil bedste ventilatorer af tilsvarende størrelse tjenes hjem på under to år. Det faktum forventes at give den sjællandske ventilationsvirksomhed Novenco A/S en unik position på markedet og på sigt gavne beskæftigelsen i Næstved.
Den nye ventilator, ZerAx, kan bruges til ventilation i bygninger og procesindustrier samt på skibe og inden for offshore-faciliteter.
Salgsdirektør Stig Tiedemann oplyser, at ZerAx ikke skal afløse men supplere virksomhedens hidtidige topmodel, som udnytter energien med 82 pct.
Med lanceringen bringer Novenco sig i spidsen som teknologisk frontløber — og i løbet af det kommende år vil Novenco lancere flere og større modeller med samme høje virkningsgrad.
”fortsætter…”
Det har taget fem år at udvikle den nye ventilator og virksomheden har gennemført tests svarende til 60 års drift. I alt har Novenco udtaget 3 nye patenter.
Novencos ventilatorer er velegnede til steder, hvor der stilles høje krav til ventilation. Det kan f.eks. være i procesindustrier såsom medicinalproduktion og andre steder, hvor der stilles specifikke krav til luftkvaliteten.
Et andet vigtigt marked er udluftningssystemer i erhvervs- og kontorbygninger, hospitaler, skoler, parkeringshuse, på underjordiske stationer, i metroer og vindmølletårne.
Stadig flere byggerier opføres i overensstemmelse med retningslinjer, der skal sikre en høj udnyttelse af energien. Det gælder f.eks. nye normer som EU Green Building og LEED (Leadership in Energy and Environmental Design).
tøtte