Husejere får hjælp til energirenoveringDer er flere effektive værktøjer på den interaktiv

Husejere får hjælp til energirenovering

Ny web-portal viser hvordan man gør huset mere klimavenligt og sparer penge

På en ny web-portal, Energisparebolig.dk, får de danske husejere kontant viden om, hvor mange tusind kroner de kan spare ved at energiforbedre deres bolig, og hvordan de griber sagen an – både økonomisk og praktisk.

Den nye boligportal er et praktisk værktøj, som giver den hidtil mest omfattende hjælp til husejerne på nettet, og den udpeger samtidig et nyt indsatsområde for Klima- og Energiministeriets succesrige klimakampagne ”1 ton mindre”.

Tusindvis af kroner hvert år. Det er den gevinst, som en stor del af de danske husejere kan opnå ved at efterisolere, forbedre vinduer eller gå over til vedvarende energi som f.eks. jordvarme eller solvarme. I dag går klima- og energiministeriets nye boligportal Energisparebolig.dk i luften. Her får de danske husejere den hidtil mest omfattende hjælp på nettet til disse energibesparende forbedringer, som foruden den økonomiske gevinst reducerer CO2-udslippet og gavner klimaet.

Energisparebolig.dk er et praktisk værktøj for de danske husejere, der vil reducere de løbende udgifter på deres bolig. Og for klima- og energiminister Connie Hedegaard er Energisparebolig.dk endnu et vigtigt redskab til at få danskerne til at tage personligt ansvar for klimaudfordringen.

- Vi skal hver især medvirke til at nedbringe Danmarks alt for høje udledning af CO2. Vi kan gøre en særlig effektiv indsats i vores boliger ved at forbedre isolering og vinduer og ved at vælge klimavenlige opvarmningsformer som varmepumper og solvarme. Energisparebolig.dk giver de danske husejere et rigtig godt værktøj til at komme i gang nu, siger Connie Hedegaard.

Hun tilføjer, at de fleste endda vil opleve, at de energibesparende forbedringer giver positive sidegevinster i form af et behageligere indeklima i det daglige, og normalt er økonomien i forbedringerne så god, at investeringen er betalt hjem på få år. Problemet er, at mange husejere ikke kender mulighederne eller er usikre på, præcis hvordan det virker og om det passer til netop deres hus og situation.

”fortsættes…”

Energisparebolig.dk giver det hidtil mest omfattende overblik over de mest gennemprøvede muligheder for at opnå store energibesparelser i huset. Det nye site, der er en del af klimakampagnen ”1 ton mindre”, rummer to værktøjer:

- Det første værktøj er en interaktiv guide, hvor husejerne kan teste deres eget hus ved at svare på nogle få, ukomplicerede spørgsmål om boligen. Resultatet er en stribe kontante forslag til energiforbedringer og vedvarende energi, som passer på netop deres egen boligtype. Plus eksempler på, hvor mange penge, og hvor meget CO2 de kan spare.

- Det andet værktøj er en grundig indføring i alle de vigtigste praktiske og -økonomiske spørgsmål om de otte løsninger, som kan give besparelser og CO2-reduktioner: Efterisolering, vinduer, jordvarme, luft til vand-varmepumpe, luft til luft-varmepumpe, solvarme, biobrændsel og solceller.

Lige fra starten har klimakampagnen ”1 ton mindre” med succes samarbejdet med et stort antal partnere blandt danske erhvervsvirksomheder, kommuner og organisationer, som udbreder budskabet om, hvordan vi danskere hver især kan reducere vores CO2-udslip.

Denne nye og anderledes type partnerskab er også et bærende element i den nye udvikling af kampagnen, Energisparebolig.dk.

En række danske virksomheder og institutioner med en særligt stærk kontaktflade til de danske husejere opfordrer i den kommende tid deres kunder til at gøre brug af den nye portal – og gør samtidig brug af kampagnens indhold i en række forskellige, kunderettede informationsmaterialer. Takket være disse samarbejder kan kampagnen nå langt og målrettet ud blandt danskerne på kort tid.

Partnerne er virksomheder og institutioner, som har kontakt med danskerne, når de står over for at skulle foretage større forbedringer af deres hus, omlægge lån, eller når de køber nyt hus.

Blandt partnerne er Stark, Realkredit Danmark, Home, Danske Bank, ByggeCentrum, Rockwool og Bolius.

tøtte

Se mere på Energisparebolig.dk

18/8 2009
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød