I-bjælke optimeret til lavenergibyggeriLilleheden har i samarbejde med tyske Steico netop

I-bjælke optimeret til lavenergibyggeri

Ny I-bjælke baner vej for enkelt og billigere lavenergibyggeri

Mindre materialeforbrug i lavenergibyggeri og plads til ekstra isolering er blandt fordelene ved en ny I-bjælke, som limtræsproducenten Lilleheden netop har lanceret på det danske marked. Bjælkens I-form resulterer samtidig i en lav vægt, som giver nem, hurtig og sikker montage.

Den nye I-bjælke er især velegnet til tagkonstruktioner, etagedæk og vægge i parcelhuse og mindre bygninger. Bjælken har klare fordele i forbindelse med stigende energikrav.

- I-bjælkens form giver ekstra plads til isolering i tag og ydervægge, så man undgår tykke lag-på-lag konstruktioner. På den måde mindskes også risikoen for kuldebroer, ligesom der skal bruges færre materialer. Resultatet er en mere energieffektiv opbygning uden ekstraomkostninger til tykkere tag- og vægkonstruktioner, forklarer salgschef Dorthe Sprøgel fra Lilleheden A/S.

Bjælkens karakteristiske I-form gør den samtidig op til tre gange lettere end traditionelle spærkonstruktioner. Det betyder, at bjælken er nemmere at håndtere, hvilket øger arbejdssikkerheden.

”fortsætter…”

- Med I-bjælken får håndværkeren både færre og lettere løft, ligesom den lave vægt og nemme håndtering mindsker risikoen for farlige situationer på byggepladsen. Derudover er I-bjælken så let, at den nemt og hurtigt kan monteres af én mand. Det giver en enkel, effektiv og billigere byggeproces, fortæller Dorthe Sprøgel.

I-bjælkens opbygning gør det desuden nemt og hurtigt at skære bjælken til i forbindelse med eksempelvis udhæng. Samtidig er det let at bore huller til rørgennemføringer i bjælkens tynde kropsplade.

Den nye I-bjælke produceres af tyske Steico, der har mange års erfaring med I-bjælker på det tyske marked. De seneste år har Steico haft stor succes med at lancere bjælken på en række øvrige europæiske markeder, og producenten er ikke i tvivl om, at I-bjælken også passer godt ind i dansk byggeri.

- I-bjælken har åbenlyse fordele ved lavenergibyggeri, som vinder mere og mere frem i Danmark ligesom stigende krav til nem og hurtig montage. Vi ser et stort potentiale i samarbejdet med Lilleheden, der har et indgående kendskab til markedet og traditionen for præfabrikerede byggeelementer, fortæller salgsdirektør Klaus Drücker fra Steico AG i Tyskland.

I-bjælken fra Steico supplerer Lillehedens eksisterende bjælker i limtræ og bliver lagerført af Lilleheden, hvilket giver en meget kort leveringstid. Derudover kan Lilleheden levere bjælken i de ønskede dimensioner og mængder.

Fakta om I-bjælken:

• I-bjælken består af LVL i flangerne og en krop af en hård træfiberplader, der er tilført additiver, som gør den modstandsdygtig mod vejrlig.

• Bjælken egner sig især til tagkonstruktioner, etagedæk og ydervægge i parcelhuse og mindre bygninger

• Bjælkens I-form giver god plads til ekstra isolering i tag og ydervægge, hvilket giver klare fordele ved lavenergibyggeri.

• Bjælkens opbygning gør den op til tre gange lettere end traditionelle spærkonstruktioner.

• Den tynde krop bestående af en træfiberplade gør det nemt at bore huller til eksempelvis rørgennemføringer.

• I-bjælken er FSC-certificeret.

• I-bjælken produceres i Polen af tyske Steico AG, der har flere års erfaring med I-bjælker og er verdens førende producent inden for træfiberisolering.

• Lilleheden lagerfører I-bjælken fra Steico, hvilket giver en kort leveringstid.

• Lilleheden kan levere I-bjælker i skræddersyede dimensioner.

tøtte

28/3 2011
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød