Indeklimaforskning, der kan bruges

Indeklimaforskning, der kan bruges

´Al forskning skal komme til praktisk anvendelse´.

Sådan lyder det fra den nyudnævnte professor ved SBI, Alireza Afshari, som forsker i bygningsventilation og indeklima. Han sigter direkte efter resultater, som kan bruges i den virkelige verden.

- Det er min opgave at være med til at sørge for, at vi får et godt indeklima. Aktuelt er min vigtigste opgave at forske i design af energieffektive ventilationssystemer, herunder behovsstyret ventilation, siger han i et interview i HVAC Magasinet, som er varme- og ventilationsbranchens fagblad.

At et ventilationsanlæg er behovsstyret - behovsstyret ventilation - betyder, at anlægget er i stand til løbende over døgnet at indrette sig efter de aktiviteter, der foregår i bygningen eller lokalet. Hvis for eksempel 20 mennesker dyrker styrketræning, renser det behovsstyrede ventilationsanlæg indeluften for den varme, fugt og CO2, de producerer - og varmen genbruges naturligvis.

Når træningscentret lukker, og lokalet tømmes for mennesker, justerer anlægget automatisk sig selv om til at behandle den nu køligere, mindre fugtholdige og mindre CO2-belastede luft - og til at justere rumtemperaturen efter, at der faktisk ikke opholder sig mennesker de kommende timer, indtil centret åbner igen.

Fordelen ved behovsstyret ventilation er indlysende: Anlægget forbruger kun den absolut nødvendige mængde energi til at sikre ren og veltempereret indeluft døgnet rundt. Men det kan være vanskeligt at overbevise bygherren om investeringen, siger Alireza Afshari:

Fortsættes ...

- Mange bygherrer ønsker et ventilationsanlæg, som man ikke skal tænke på, men som bare altid fungerer. De avancerede anlæg med behovsstyret veltilation vil altid være dyrere i indkøb, og der er ikke altid enighed om, hvilket behov, der skal styres efter.

Branchen: Den rigtige indstilling

Direktør i brancheforeningen Dansk Ventilation, Christen Galsgaard, siger i en kommentar til SBIs udnævnelse af Alireza Afshari til professor:

- Han har den helt rigtige indstilling til koblingen imellem teori og praksis, forskning og byggeri. Heldigvis har rigtig mange indeklimaforskere den samme indstilling, og det er en væsentlig årsag til, at både indeklimaforskningen og indeklimabranchen herhjemme er i topklasse på verdensplan, siger Christen Galsgaard.

En væsentlig del af Alireza Afsharis forskning på SBI går ud på at forbedre og forfine allerede kendt teknik og teknologi med det formål at højne energieffektiviteten:

- Som eksempler kan jeg nævne, at man kan erstatte traditionelle komponenter med andre, der har mindre energiforbrug. For eksempel kan spjæld erstattes af miniature-ventilatorer, som eventuelt drives af solceller. Eller vi kan gøre anlæggets opbygning mere fleksibel, blandt andet ved bypassfunktioner, vi kan benytte effektive luftrensere, og vi kan dæmpe temperaturudsving med faseskiftende materialer, dvs. materialer som kan optage og afgive energi. Anlæggene skal simpelthen give den rette mængde luft på det rette sted og med det mindst mulige energiforbrug, siger han til HVAC magasinet.

Direktør Christen Galsgaard, Dansk Ventilation, pointerer, at de danske indeklimaforskere bør inddrages endnu mere, end de er nu, i indsatsen for at reducere Danmarks samlede energiforbrug:

- Omkring 40 procent af energiforbruget går til opvarmning af bygninger. Der er altså rigtig mange penge at tjene ved at udvikle nye, mere energivenlige løsninger. Det gavner både økonomien, betalingsbalancen, CO2-regnskabet og indeklimaet. Forskerne har i de senere år påvist, at der er tæt forbindelse imellem et godt indeklima og menneskers sundhed, velbefindende og produktivitet. Det er vigtigt, at der hele tiden føjes ny forskning til den pulje af viden, som ventilationsbranchen benytter sig af, når der udvikles nye, endnu bedre ventilationsløsninger, siger Christen Galsgaard.

- mir

23/11 2011
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød