Indgår partnerskab om solvarmeløsningerViessmanns solfangertanke vil fremover blive koble

Indgår partnerskab om solvarmeløsninger

For at kunne tilbyde de bedste solvarmeløsninger og samtidig nå en større kundegruppe har Velux Gruppen og Viessmann indgået partnerskab

Som et resultat af det nye partnerskab vil Velux Gruppen i visse markeder overdrage distributionen af varmtvandsbeholdere og styring til solvarme til Viessmann, som også vil samdistribuere Velux’ tagintegrerede solfangere sammen med deres egne produkter.

Velux solfangere vil fremover blive koblet sammen med Viessmanns varmtvandsbeholdere og styring til solvarme.

- Det nye partnerskab udvider vores omfattende produktportefølje til alle energityper og applikationer. I tillæg til vores eksisterende pladesolfangere og vakuumrørsolfangere kan vi nu også tilbyde Velux’ tagintegrerede solfangere med deres æstetiske integration i taget. Vi tror på, at det vil styrke salget i begge vores virksomheder, siger Dr. Thomas Schweisfurth, Chief Sales Officer hos Viessmann.

Styrken ligger på taget

Partnerskabsaftalen gør Velux Gruppen i stand til at sælge tagintegrerede solfangere og tilbehør igennem Viessmanns distributionskanaler, så som et resultat af det nye partnerskab vil Velux Gruppen ikke længere sælge varmtvandsbeholdere til solvarme i Østrig, Belgien, Danmark, Tyskland, Storbritannien, Holland, Irland, Italien, Norge, Portugal, Spanien, Sverige og Schweiz.

- Velux Gruppens styrke ligger på taget og ikke i teknikrummet. Hvis vi vil imødegå vores kunders behov for et bredt udvalg af varmtvandsbeholdere til solvarme i høj kvalitet, vil omkostningerne blive uforholdsmæssige høje. For at kunne blive ved med at tilbyde vores kunder den bedste løsning inden for solvarmeanlæg, har vi valgt at indgå et partnerskab med en ledende international producent, siger Jacob Schambye, Market Director hos Velux Gruppen.

Viessmanns varmtvandsbeholdere og styring til solvarme vil fortsat blive leveret og supporteret af Viessmann igennem deres veletablerede salgsnetværk.

Partnerskabet træder i kraft d. 1. januar 2012. Den praktiske implementering forventes afsluttet i løbet af det første halvår 2012.

Velux Gruppen

Velux Gruppens produktportefølje består af et bredt sortiment af ovenlysvinduer og skylights samt løsninger til flade tage. Desuden tilbyder VELUX Gruppen mange former for dekoration og solafskærmning, rulleskodder, indbygningsprodukter, produkter til fjernbetjening og termiske solfangere til indbygning i taget.

Velux Gruppen, der har produktionsselskaber i 11 lande og salgsselskaber i knap 40 lande, afsætter sine produkter over det meste af verden. Der er beskæftiget omkring 10.000 medarbejdere, heraf ca. 2.600 i Danmark. Gruppen er ejet af VKR Holding A/S, et fonds- og familieejet aktieselskab.

Viessmann Gruppen

Viessmann Gruppen er en af de internationale producenter af varmesystemer. Familievirksomheden er grundlagt i 1917 og har i dag ca. 9.400 ansatte og en årlig omsætning på 1,7 milliarder euro. Med 23 produktion- og projektdivisioner i 11 lande, forretningsaktiviteter i 74 lande, 32 datterselskaber og 120 salgskontorer verdenen over, er Viessmann en international orienteret virksomhed. 56 % af salget kommer fra eksportaktiviteter.

-los

2/12 2011
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød