Informationsmøder om udfasning af glødepæren
Dansk Center for Lys holder sammen med lyskildeleverandørerne og de største lyskildegrossister en række informationsmøder om udfasning af glødepæren
EU’s nye udfasningsregler for glødepæren træder allerede i kraft 1. september 2009 og får stor betydning for, hvilke lyskilder der kan anvendes i fremtiden. De matte glødepærer udfases over én kam fra 1. september. Frem til 2012 udfases en række af de mest anvendte og energitunge lyskilder, som glødelamper og nogle halogenglødelamper.
Dansk Center for Lys har sammen med lyskildeleverandørerne og de største lyskildegrossister arrangeret en række informationsmøder om udfasning af glødepæren. Her kan man høre mere om EU-reglerne og erstatningsmulighederne.
På møderne vil lyskildeleverandører vise alternative lyskilder og en række af de nye LED-, halogen- og sparepærer, som netop er kommet på markedet.
Dato og sted:
19. august: Syddansk Universitet, Odense
20. august: Solar, Vejen
24. august: Aalborg Kongrescenter, Aalborg
26. august: Copenhagen Europe Center, København
27. august: Copenhagen Europe Center, København
3. september: Arkitektskolen Aarhus, Aarhus
Møderne varer fra kl. 13.00 - 16.30.
tøtte