Innovationspris til IcopalAnvendelsesteknisk chef Bjarne Pedersen, Icopal, h

Innovationspris til Icopal

Energiproducerende tag hædret med DI Byggematerialers pris for Innovativt Samarbejde 2010

Anvendelsesteknisk chef hos Icopal, ingeniør Bjarne Pedersen, fik i går den 9. november overrakt DI Byggematerialers pris for Innovativt Samarbejde 2010. Han modtog prisen for, sammen med Danfoss og Uponor, at udvikle en tagløsning, der producerer varme til bygningen og reducerer CO2-udledningen med 40 % i forhold til opvarmning med olie, naturgas eller el. Den nye, grønne tagløsning bliver mødt med stor interesse fra ind- og udland.

I pristalen fremhævede DI Byggematerialer bl.a. Bjarne Pedersens evne til på kreativ vis at anvende dokumenteret teknologi og standardkomponenter på en utraditionel måde. Det fremgik videre, at prisen er en anerkendelse af Icopals målrettede arbejde med at udnytte mulighederne for produktion af grøn energi i tagfladen – også kaldet ”den 5. facade”.

”fortsætter…”

Icopals arbejde med udviklingen af den nye, grønne tagløsning begyndte for snart tre år siden. Som svar på den voksende miljøbevidsthed i samfundet, gik Bjarne Pedersen i gang med at udvikle et energiproducerende tag til supplement af Icopals øvrige miljøvenlige tagløsninger. Opgaven førte Icopal ind i en lang, innovativ proces i samarbejde med partnerne – og der skulle adskillige løsningsforslag på bordet, før de fandt frem til den dokumenterede løsning.

- Det er lysten til at udvikle og forbedre, som driver mit værk og som er fundamentet for Icopal. Derfor er det selvfølgelig også en stor tilfredsstillelse, når arbejdet lykkes og faktisk resulterer i et nyt produkt, som gør en positiv forskel i verden, siger Bjarne Pedersen, der ikke lægger skjul på sin stolthed over at modtage DI Byggematerialers Innovationspris 2010.

- Det er en stor glæde at blive anerkendt for det arbejde, vi i Icopal lægger kræfter og kreativitet i, siger han.

Icopal Energitag er i princippet en krydsning mellem et væskebåret gulvvarmesystem og et jordvarmeanlæg. Energitaget optager, igennem tagfladen, varme fra vind, regn og sol. Fra Energitaget føres varmen ned til den tilsluttede varmepumpe fra Danfoss. Varmepumpen trækker varmen ud af væsken og anvender den til opvarmning af bygningen.

- Energitaget leverer også varme om natten og i frostvejr ned til minus 8° C. Samlet set reducerer energitaget en bygnings CO2-udledning med omkring 40 % i forhold til opvarmning med olie, naturgas eller el, siger Bjarne Pedersen.

Energitaget er blevet godt modtaget af bygningsejere herhjemme, og man oplever ligeledes en begyndende interesse i udlandet. Den store interesse skyldes, at der er fokus på bæredygtigt byggeri – og at Icopal har en hel palette af miljøvenlige tagprodukter.

- Under produktparaplyen ”Eco Activ” har vi, udover Icopal Energitag, en tagløsning med integrerede solceller, et tag med luftrensende egenskaber og et grønt tag med mosbevoksning. Alle med potentielle fordele til gavn for investorer, beboere og det omgivende miljø, siger Bjarne Pedersen.

- Det er meget opmuntrende at opleve den voksende miljø- og energibevidsthed – og deraf markant stigende efterspørgsel på vores miljøvenlige tagløsninger. Blandt kunderne er Slots- og Ejendomsstyrelsen, som i forbindelse med tagrenoveringen på Frederikshavns Politigård har etableret 500 kvadratmeter Icopal Energitag. Investeringen har en tilbagebetalingstid på ca.13 år og resulterer i en betydelig reduktion i bygningens CO2-udledning, fremhæver Bjarne Pedersen.

tøtte

10/11 2010
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød