International arkitekturpris til danske arkitekterKulturværftet i Helsingør.

International arkitekturpris til danske arkitekter

Aart Architects blev i weekenden hædret i London, hvor den danske tegnestue modtog The International Hotel & Property Award for Kulturværftet i Helsingør

400 arkitekter og designere fra hele verden deltog fredag den 20. september i The International Hotel & Property Awards 2013. Prisuddelingen fandt sted i den eksklusive Hurlingham Club ved Themsen i centrum af London og blev uddelt af det engelske designmagasin ‘design et al’, der med prisen hædrer de bedste byggeprojekter rundt om i verden.

Aart Architects modtog prisen i kategorien ’Best cultural and public property’ for med Kulturværftet at have pustet nyt liv i Helsingørs gamle skibsværft og tilført byen en ny oplevelsesrig dimension.

Kulturværftet er resultat af en gennemgribende renovering og ombygning, som har skabt rammer for et mangfoldigt kulturliv og samtidig bevaret det gamle skibsværfts identitet og historiske betydning for byen.

25.000 stemte på nettet
The International Hotel & Property Awards adskiller sig fra de fleste arkitekturpriser ved ikke at have en jury. I stedet bliver de nominerede projekter præsenteret online på www.thedesignawards.co.uk, hvor fagfolk og arkitekturinteresserede fra hele verden kan stemme på deres favorit til at løbe med den internationale arkitekturpris. Hele 25.000 afgav i år deres stemme.

Kulturværftet modtager The International Hotel & Property Award mindre end en måned efter selv at have dannet ramme om verdens største designpris, INDEX: AWARDS 2013.
Kulturværftet har tidligere modtaget Tyndpladegruppens Arkitekturpris 2011 og The Structural Award 2011.

- kj

24/9 2013
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød