Internationale lejere kræver grøn komfortBygningsautomatik tilpasset hver enkelt lejers beh

Internationale lejere kræver grøn komfort

Internationale lejere kræver grøn komfort i 65.000 m2 stort kontorkompleks i Ørestaden

Internationale virksomheder efterspørger full service lejemål for at koncentrere sig om forretningen. Et attraktivt segment for udlejer, men det stiller store krav til bygningsautomatik, hvis udlejeren skal gøre sig håb om at få et langsigtet og stabilt afkast af sin ejendoms-investering. Intelligent bygningsautomation er svaret på de krav, som store internationale virksomheder stiller, når de skal finde lejemål. Det giver god komfort, sundt indeklima og mindre energiforbrug.

- Mange internationale virksomheder stiller typisk meget høje krav til komfort, service og sikring, som skal opfyldes af udlejer, uanset hvor i verden man indretter sig. Så hvis vi skal kunne tiltrække denne krævende målgruppe og samtidig skabe en god og langsigtet forretning som ejendomsselskab, er det afgørende, at ejendommens tekniske udstyr og indretning samt den automatiserede bygningsstyring gør det muligt at tilbyde individuelle løsninger og samtidig fastholde en sund driftsøkonomi som helhed, siger markeds- og ejendomschef i KLP, Stig Fermi-Erichsen.

Succes med internationale lejere

Det er den internationale målgruppe, der bejles til i et større kontorkompleks i Ørestad, som ejes og drives af KLP – et af Norges største pensionsselskaber. Et hurtigt blik på de mange velkendte virksomhedslogoer på facaderne bekræfter, at KLP har haft held med at tiltrække internationale virksomheder og danske selskaber som lejere i de foreløbig 65.000 m2 nær Ørestad Station.

KLP har i den sammenhæng valgt Schneider Electric som samarbejdspartner, når det gælder design og implementering af bygningsautomatik samt det efterfølgende servicemæssige backup i forhold til styring af indeklima, varme, ventilation, belysning, sikring og adgangskontrol samt videoovervågning.

Tilpasses hver enkelts behov

Intelligente BMS-systemer bliver mere og mere udbredt i større byggerier, da det giver fleksibilitet, bedre indeklima og ofte energibesparelser. For KLP betyder det også færre ressourcer.

- Når det gælder bygningsautomatik ligger KLP-ejendommen i Ørestad internationalt helt i front, hvilket gør det muligt at udnytte det modulopbyggede design optimalt. Vi kan selv i ét og samme system tilpasse ventilation, lys, temperatur mv. samt ændre adgangskoder til bestemte zoner, hvis et lejemål eksempelvis skal ombygges eller tilpasses nye ønsker. At kunne gøre dette internt er yderst ressourcebesparende – og samtidig kan vi til enhver tid tilbyde vores lejere den optimale løsning, siger Stig Fermi-Erichsen.

Han suppleres af Sales Manager Peter Giliamsen fra Schneider Electric:

- Kontorkomplekset i Ørestaden viser med al tydelighed, at BMS – integreret bygningsautomatik på flere måder kan forbedre rentabiliteten af en ejendom. KLP bad os om en løsning, der gør det nemmere at honorere de stigende krav til komfort, individuelle løsninger, sikkerhed, adgangskontrol og energieffektiv drift. Alt i alt med den indstilling, at automatikken direkte skal bidrage til en høj udlejningsprocent og en sund økonomi.

-jhn

10/1 2013
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød