Investeringer i asfalt og mursten giver attraktive kommuner

Der er stor forskel på, hvor meget eller hvor lidt kommunerne investerer i nye veje, skoler, kulturhuse og andre offentlige anlægsbyggerier. De største og de mindste kommuner bruger flest penge på at vedligeholde og bygge nyt

Hullede veje, utæt tag i idrætshallen og klasselokaler, hvor det trækker fra vinduerne. Når kommunerne glemmer at vedligeholde deres infrastruktur og bygninger, så forfalder kommunen lige så stille, og i samme tempo bliver kommunen mindre attraktiv for både borgere og virksomheder.

Dansk Byggeri har gennemgået kommunernes anlægsinvesteringer de sidste tre år, og her er der store forskelle på, hvor meget eller hvor lidt de enkelte kommuner investerer i at vedligeholde og bygge nyt. En kommune som Norddjurs bruger fx 5.120 kr. per indbygger på anlægsinvesteringer om året, mens en kommune som Guldborgsund kun bruger 1.357 kr. om året per indbygger.

- Når de kommunale børnehaver, SFO’er og idrætshaller lever op til moderne standarder i forhold til godt indeklima, gode toiletforhold osv., så vil kommunen være mere attraktiv for både nuværende og nye borgere. Og en kommune, som er attraktiv at bo i, er også attraktiv for virksomheder, fordi her er gode muligheder for at finde gode kvalificerede medarbejdere i lokalområdet. Alt i alt giver det flere skattekroner til den fælles kasse, så det er en god forretning for alle parter, siger chefkonsulent i Dansk Byggeri, Andreas Fernstrøm.

Generelt er det de største og de mindste kommuner, som bruger flest penge per indbygger på anlægsinvesteringer, mens de mellemstore kommuner er noget mere tilbageholdene. Om de enkelte kommuner burde bruge mere eller mindre på kommunale anlægsinvesteringer er til gengæld svært at vurdere.

- Det kan godt være, at København bruger 4.436 kr. per indbygger og dermed er en af de kommuner, der de sidste tre år har brugt flest penge på at lave cykelstier, bygge nye skoler osv., men de har til gengæld et efterslæb, fordi de i 1980’erne og 90’erne lod de fleste ting stå til og forfalde. Så et stort beløb er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at kommunens veje og bygninger er i top. Men det er et meget godt pejlemærke, forklarer Andreas Fernstrøm.

-jk