It-projekter ender ofte i slagsmålNæsten 6 ud af ti oplever konflikter, når det gæld

It-projekter ender ofte i slagsmål

59 % af de kontraktsansvarlige i større danske virksomheder oplever, at it-projekter kører af sporet og ender i juridisk tvist eller konflikt

59 % af kontraktsansvarlige i større danske virksomheder oplever, at it-projekter kører af sporet og ender i juridisk tvist eller konflikt. Og ofte med omfattende omkostninger for både kunde- og leverandørside. Danske IT-Advokater arbejder på ordning til tvistløsning.

- Ideelt set burde både kunder og leverandører ved it-projekter sørge for at eliminere risici af projekter - når kontrakten udarbejdes. Men erfaringen viser, at det desværre alt for ofte ikke sker. Mange undervurderer ganske enkelt, hvor komplekse deres projekter egentlig er. Og når kontrakterne ikke tager højde for hverken risici eller udnyttelse af muligheder ender de i hårdknude, fortæller certificeret it-advokat og bestyrelsesmedlem i Danske IT-Advokater, Pia Jee Skou Eilertsen, fra NOVI Advokater.

59 % oplever konflikt

Det er baggrunden for den ordning, foreningen vil introducere i det nye år. Her er målet at komme de nødlidende parter til hjælp. Og en ny analyse, som foreningen har gennemført i samarbejde med Analyse Danmark, dokumenterer det aktuelle behov.

Analysen er foretaget blandt kontraktansvarlige i landets 1000 største virksomheder med deltagelse af 100 respondenter. 59 % har oplevet it-relaterede projekter ende i juridisk konflikt eller tvist. Og hele 21 % svarer, at det sker i mere end 10 % af deres projekter. Heraf angiver 3 %, at det sker i 25 % af projekterne og andre 3 %, at halvdelen af alle projekter ender i konflikt.

- Der kan naturligvis opstå konflikter i alle samarbejdsforhold. Men den frekvens, vi ser på it-området, er uacceptabel stor. Og det har enorme konsekvenser for både kunder og leverandører, påpeger Pia Jee Skou Eilertsen

Udfoprdringerne undervurderes

Hun fortæller, at it-området byder på nogle ret komplicerede kontraktlige udfordringer, som kræver specialiseret indsigt i både jura og markedskutyme. Men, at dette undervurderes igen og igen selv hos store virksomheder - og sågar også hos leverandørerne selv.

Analysen viser desuden, at kun 19 % af virksomhederne trækker på eksterne it-juridiske kompetencer - og at der blandt den resterende del kun er 28 %, der har it-juridiske kompetencer inhouse. Og selvom hoveddelen af virksomhederne oplever tvister og konflikter på område, svarer nøjagtig halvdelen alligevel, at de mener, at generelle juridiske kompetencer er nok, mens 30 % sågar angiver, at det ikke er relevant for deres virksomhed.

Hjælp til konfliktløsning

Danske IT-Advokater har allerede en mediationsordning, der kan hjælpe stridende parter i forliste it-projekter. Og hertil arbejder foreningen bl.a. med at introducere en ordning til tvistløsning i projekter, der er på afveje, så man kan løse konflikter i opløbet og få projekterne tilbage på sporet med færrest mulige omkostninger for de involverede parter.

- Det bedste vil naturligvis være, at konflikterne undgås. F.eks. ved at sikre, at man allerede i kontraktforhandlingerne får partnernes forventninger afstemt, så der ikke dukker kedelige overraskelser op i forløbet. Men er et projekt først på afveje eller endt i konflikt, er det vigtigt at have den rette assistance. Det er lidt som et ægteskab - det skal jo helst gerne forløbe godt og lykkeligt, men sker det modsatte, er det vigtigt at få hjælp til at få tingene løst så smertefrit som muligt, fortæller Pia Jee Skou Eilertsen.

- jhn

5/12 2012
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød