Japanske motorer sælges på dansk jord
Nu kan du få Yanmar-motorer og dele hos MI
Japanske Yanmar har over 100 år på bagen og har produceret mere end 10 mio. dieselmotorer til den gule, grønne og blå sektor samt bådindustrien.
MI har fået importen af Yanmar motorer og dele til motorer, og det betyder hurtig levering fra virksomhedens store centrallager i Vejle og kompetent service.
- Vi har i forvejen Briggs & Stratton motorer og dele på hylderne, så det er helt naturligt, at kunderne også kan købe Yanmar dele via MI, udtaler direktør Kristian Jakobsen, MI.
Stort reservedelslager i Vejle
50 år i maskinbranchen har givet MI en enorm respekt for, hvor vigtigt det er at holde maskiner og redskaber i gang i højsæsonerne. Derfor har virksomheden over 30.000 forskellige varer på lager i Vejle, så de blandt andet kan holde den grønne sektor kørende, både når sneen daler, og græsset gror.
Desuden leverer Yanmar dieselmotorer til en lang række maskiner fra bl.a. Kobelco, Liebherr, New Holland, Striegel, Terex Schaeff og til deres egne Yanmar kompakttraktorer, som MI har forhandlet siden 2011.
Yanmar motor og dele kan købes via MI Trading, som er MI’s online portal for professionelle partnere.
- kj