Kinesisk Bauma-rekord
Entreprenørmaskine-messen Bauma China, som netop er gennemført i Shanghai, blev et tilløbsstykke ud over det sædvanlige
Den internationale entreprenørmaskin-branche har netop holdt sin egen pendant til OL i Kina. Og Bauma China, som netop er gennemført for fjerde gang, har slået alle rekorder.
De 113.000 besøgende er ikke mindre end en fremgang på 40 pct. i forhold til forrige messe og samme høje procent-fremgang gør sig gældende for udstillingsarealet, som denne gang nåede op på 210.000 kvm.
At der er tale om en international udstilling af format indikeres bl.a. af, at messen i år havde deltagelse af 1.608 udstillere fra 30 lande (inklusive Kina). Der er en fremgang på hele 48 pct i forhold til den forrige Bauma China.
”fortsættes…”
Af de 113.000 besøgende kom de 17.000 fra i alt 123 lande uden for Kina. Flest fra hhv. Indien, Rusland, Japan, Korea og Brasilien.
- Selvom verdensøkonomien er under pres I kølvandet på finanskrisen, så blev Bauma China en stor succes med mange besøgende og mange udstillere, konstaterer næstformanden for China Council for the Promotion of International Trade-Machinery Sub-Council (CCPIT-MSC), Zhang Xiaolin og tilføjer, at messen har enorm betydning for den kinesiske maskin-industri.
Hele 702 internationale udstillere deltog på messen. Flest fra Tyskland (144), Italien (102), USA (80), Korea (55) og Japan (42).
Bauma China gennemføres hver andet år og der er mulighed for at lægger vejen forbi i efteråret 2010
tøtte