Klik et Håndværk vinder filmpris

Klik et Håndværk vinder filmpris

Hjemmesiden Klik et Håndværk har vundet sølvmedalje på WorldMediaFestival i Hamborg

Klikethåndværk.dk er en webportal, hvor håndværkere kan se en række korte film, som viser, hvordan historiske og måske glemte byggeteknikker udføres. Den er en del af initiativet RENOVER, som Grundejernes Investeringsfond og Realdania står bag.

Initiativtagerne blev i november 2010 inviteret til at deltage i WorldMediaFestival med en film fra Klik et Håndværk. Til prisuddelingen den 18. maj 2011 vandt filmen ”Liming and whitewash” om kalkning og kalkmælk en sølvmedalje i kategorien web-tv.

Klik et Håndværk formidler metoder til bevaring og renovering af bygninger. Metoderne er velafprøvede og hjælper til at bevare bygningens udtryk og værdi. Men de er samtidigt i fare for at gå i glemmebogen i takt med at håndværksuddannelserne i stigende grad koncentrerer sig om nybyggeri.

I dag er det derfor vanskeligt som almindelig håndværker at opnå viden om de gamle teknikker. Klikethåndværk.dk introducerer en række kortfilm om ældre bygningshåndværk og teknikker, der kan ses på computere og smartphones. Det gør filmene tilgængelige, uanset hvor og hvornår man har behov for at se dem.

Et klap på skulderen

- Sølvmedaljen er et klap på skulderen, der understreger kvaliteten ved filmene på Klik et Håndværk. Portalen er med til at sikre, at vi kan bevare og videreudvikle de mange gamle bygninger, der karakteriserer de centrale bydele i Danmark, siger Realdanias direktør Hans Peter Svendler.

Også hos Grundejerne Investeringsfonds er der stor tilfredshed med prisen:

- Det er dejligt, at redskaberne under RENOVER-initiativet også beviser deres værd uden for landets grænser. Filmen er en fin mulighed for at videregive erfaringer og fif om, hvordan en byggeteknik udføres eller et materiale anvendes bedst muligt, og jeg er glad for, at den får noget anerkendelse. I Grundejernes Investeringsfond støtter vi en række formidlingsprojekter, der sikrer den håndværksmæssige kvalitet og reducerer antallet af byggefejl, og jeg ser prisen som en anerkendelse af de kvaliteter, der ligger i det arbejde, siger udviklingschef Birgitte Dela Stang.

WorldMediaFestival er en global konkurrence for moderne medier. Festivalen hylder de bedste løsninger inden for virksomhedsfilm, tv og web. I år deltog 299 virksomheder, tv-stationer og bureauer fra 32 lande.

- mir

31/5 2011
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød