Kommune satser stort på solenergi

Kommune satser stort på solenergi

Randers Kommune går nu i gang med at få opført Danmarks største kommunalt ejede solcelleanlæg. Det bliver kommunens niende anlæg i rækken. I alt er 19 nye solcelleanlæg på vej

I Randers er man rigtig glade for solen. For når solen skinner produceres der klimavenlig strøm til kommunens bygninger. Det sparer penge i kommunekassen og reducerer samtidig kommunens samlede CO2-forbrug.

Randers Kommune har derfor afsat en pulje på 60 millioner kroner over de næste to år til energibesparende foranstaltning. En del af midlerne bliver brugt på solcelleanlæg. Allerede i dag findes der otte af disse anlæg rundt om på kommunens bygninger.

Nu er yderligere 19 anlæg er på vej. Et af dem bliver ikke mindre en Danmarks største kommunalt ejede solcelleanlæg. Det skal opføres på Søndermarkedsskolen og kan årligt producere 250.000 kwh – svarende til et gennemsnitligt strømforbrug for 55 parcelhuse.

- Randers Kommune tager dermed den gule førertrøje på. Som kommune skal vi gå foran og vise vejen i forhold til klimaudfordringerne. Det mener jeg, at vi nærmest er forpligtet til. Når det så oven i købet viser sig at være en god forretning, der også kan give penge i kommunekassen, så er det en win-win-situation, siger formanden for Miljø- og Teknikudvalget, Kasper Fuhr Christensen.

En god forretning

Investeringen i de mange solcelleanlæg finansieres ved hjælp af 30-årige lån. Da et anlæg tjener sig hjem over 11 år betyder det penge i kommunekassen - i anlæggets sidste mange leveår.

Når de nye solcelleanlæg står færdig sidst på året, bliver der i alt produceret strøm fra solen til et forbrug på en megawatt. Det svarer til 222 parcelhuses gennemsnitlige årlig strømforbrug. Det er dermed også noget, som batter i det samlede energiregnskab, fastslår Kasper Fuhr Christensen. Han lægger i øvrigt vægt på det smarte i, at skolerne under ferieperioder kan sætte den producerede energi i banken. Og når skolerne åbner efter ferien, så kan energien til computere og lignende trækkes fra strøm-banken.

Opføres efter udbud

Solcelleanlæggene bliver alle opført af forskellige el-virksomheder med stor ekspertise inden for området. Det store anlæg på Søndermarksskolen skal efter en netop afgjort udbudsrunde opføres af EL:CON, der er del af virksomheden NRGi. De kunne i det konkrete tilfælde levere til den billigste pris.

Fortsættes ...

- Vi sælger to til tre solcelleanlæg om dagen for tiden. Og vi har oprettet en division, der alene arbejder med salg, projektering, og montering af solcelleanlæg. At skulle opføre et så stort anlæg er naturligvis noget vi er stolte over. Det viser at vi er med helt fremme, hvor de spænende ting sker, udtaler EL:CONs administrerende direktør, Claus Søgaard Poulsen.

Elever får viden om solceller

Anlægget på Søndermarkedsskolen får både web-logger og infoskærm, så det kan bruges aktivt i undervisningen. Det gør man allerede på eksempelvis Rismølleskolen, hvor eleverne er meget begejstret for solcellerne.

- Når eleverne kører til skole, kan de se, at der er nogle sorte plader på taget. De har alle spurgt meget ivrigt efter, hvad det er for noget. Det inddrager vi i undervisningen ved blandt andet at kunne vise tal for, hvor meget energi anlægget producere – og vise tal for hvor meget CO2, vi sparer miljøet for, fortæller fysisklærer Jesper Nielsen fra Rismølleskolen.

- mir

10/4 2012
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød