Koncentreret viden om energibesparelserConnie Hedegaard klipper snoren ved indvielsen det

Koncentreret viden om energibesparelser

Videncenter for energibesparelser er en af nøglerne til det energieffektive samfund

Klima- og energiminister Connie Hedegaard indviede i går Videncenter for energibesparelser i bygninger, der skal udbrede viden om energirigtige løsninger til de professionelle i byggebranchen.

Klima- og energiministerem understregde ved åbningen, at Videncentret, skal medvirke til at omsætte politik til praksis.

- Videncenter for energibesparelser i bygninger er en af nøglerne til det energieffektive samfund. Det er oplagt, at vi skal blive bedre til at dele den viden, vi har. Penge og planer gør det ikke alene. For at kunne handle er det helt afgørende med viden.

Bygningsejere og håndværkere skal have konkret information om, hvad de kan gøre for at medvirke til mere energirigtige bygninger. Det er derfor, jeg har taget initiativ til det ny Videncenter, der åbner i dag. Det skal udfylde den meget vigtige rolle at udbrede viden om de rigtige energiløsninger i praksis til byggebranchen, understregede Connie Hedegaard.

”fortsættes…”

Regeringen ønsker handling for at nedsætte energiforbruget i bygninger, hvilket stiller betragteligt skærpede krav til energirenovering.

- Det danske bruttoenergiforbrug skal være 2 pct. mindre i 2011 og 4 pct. mindre inden 2020. Det blev aftalt med partierne bag energiaftalen fra februar sidste år. Regeringen har netop givet 1,5 mia. kr. til renovering af borgernes boliger og vi fremlægger om kort tid energikrav til både nye og gamle huse, siger Connie Hedegaard.

Centerleder Vagn Holk oplyser, at Videncentret i første omgang vil gøre en indsats over for håndværkerne. Han siger:

- Håndværkerne har den direkte kontakt til bygningsejerne og kan påtage sig rollen, som dem, der får energirenovering til at blive en del af traditionelle byggeopgaver. Det vil slå to fluer med ét smæk: energiforbruget i bygninger nedsættes, alt imens tilgangen af ordrer til håndværkerne stiger.

Videncentret tilbyder gratis og uvildig vejledning via vores telefontjeneste og hjemmeside. Vi hører gerne fra håndværkerne i alle faser - også når de står midt i den konkrete arbejdsopgave, med arbejdshandskerne på. Og vi lægger vægt på at komme ud i marken og tale med håndværkerne om energibesparelser, siger centerleder Vagn Holk, der understreger, at Videncentret også er til for store entreprenører, rådgivere, energikonsulenter og leverandører.

Videncenter for energibesparelser i bygninger

Videncenter for energibesparelser i bygninger under Energistyrelsen er et resultat af den energipolitiske aftale fra februar 2008.

Centret skal understøtte den samlede energispareindsats i Danmark. Målet er at spare 1,5 procent af slutforbruget om året frem til 2020. Centrets hovedopgaver er delt i tre overordnede arbejdsområder; Viden, løsninger og formidling.

Energistyrelsen har valgt et konsortium til at varetage den daglige drift af centret. Konsortiet består af Teknologisk Institut, Statens Byggeforskningsinstitut/Aalborg Universitet, Viegand & Maagøe samt KommunikationsKompagniet.

Videncentret har til huse på Teknologisk Institut i Taastrup, og centerleder er Vagn Holk.

tøtte

Læs mere om centret her…

26/3 2009
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød