Kulturbro over LimfjordenKulturbro-Aalborg er en cykel- og gangsti, der ska

Kulturbro over Limfjorden

Studerende laver betonkunst til ny bro over Limfjorden

Når studerende fra flere uddannelsesinstitutioner i Aalborg i dag og frem til fredag mødes til en betondyst, deltager de i en tværfaglig succes, der samtidig kan fejre 5-års-fødselsdag. Den fælles Betonworkshop 2009 samler således studerende fra AAU, UCN og AMU til fire dage med undervisning, opfindsomhed og konkurrenceånd – alt sammen med fokus på verdens mest anvendte byggemateriale, beton.

Ligesom i de seneste fire år er de studerende blevet blandet i grupper på tværs af deres daglige studieretninger og har fået udleveret en opgave, som skal løses i fællesskab. Det er således fremtidens ingeniører, designere, konstruktører og struktører, der i disse dage skal lære at forstå hinanden gennem samarbejde, og opgaven lyder på at skabe kreative ”oplevelseselementer” til den kommende Kulturbro-Aalborg.

- Samtidig med at der tales meget om placeringen af en fremtidig 3. Limfjordforbindelse, er der jo et andet spændende broprojekt under opsejling, som vi har fået et fint samarbejde med. Kulturbro-Aalborg er en cykel- og gangsti, der skal etableres på jernbanebroen og samtidig et kulturprojekt ved bro-enderne i Aalborg

og Nørresundby. De studerende på Betonworkshoppen kan se frem til, at deres ”oplevelseselementer” bliver placeret på hver sin side af fjorden, der hvor kulturbroen lander, forklarer Eigil V. Sørensen fra AAU’s Institut for Byggeri & Anlæg.

”fortsættes…”

Aalborg Byråd har for nylig besluttet at støtte selve brobyggeriet, mens foreningen Kulturbro-Aalborg selv skal stå for kulturdelen, og her har man bl.a. allieret sig med den årlige Betonworkshop.

De studerende kommer fra Aalborg Universitet (Byggeri & Anlæg samt Arkitektur & Design), UCN Teknologi & Business (bygningskonstruktøruddannelsen) samt AMU Nordjylland (struktøruddannelsen og betonmageruddannelsen), og med næsten 300 deltagere sætter Betonworkshop 2009 rekord.

Hver gruppe får 200 liter hvid beton til rådighed, som skal bruges til at støbe det produkt, de selv har konstrueret og designet.

Bag Center for Betonuddannelse står Aalborg Universitet, AMU Nordjylland, UCN Teknologi & Business, Teknologisk Institut og Dansk Byggeri, og det overordnede mål er at skabe sammenhæng mellem uddannelse, industri og forskning inden

for beton.

- Der er ingen tvivl om, at Betonworkshop er en god måde at bringe folk sammen. Hvert år kan vi se, at de studerende får nogle lærerige dage, men noget af det vigtigste er, at de får en vigtig indsigt i, hvordan andre faggrupper på byggeriområder

tænker og arbejder. På den måde håber vi at kunne være med ttil at skabe et bedre fundament for fremtidens byggearbejdspladser og give idéer til, hvad beton også kan

bruges til, siger Eigil V. Sørensen.

Der er forelæsninger og introduktion til opgaven tirsdag og onsdag formiddag, mens de studerende om eftermiddagen arbejder på design og dimensionering. Torsdag bygges formene, og oplevelseselementerne støbes i hvid beton, inden de fredag afformes og præsenteres for en dommerkomité.

Efterfølgende holder Aalborgs borgmester Henning G. Jensen tale og uddeler diplomer til de tre vindende hold. Det hele afsluttes med grillbuffet og fest.

tøtte

Læs mere om Kulturbro-Aalborg her…

20/10 2009
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød