Kulturcenter dyrere end budgetteret
Kulturværftet i Helsingør 37 mio. kr. dyrere end budgetteret viser licitations-bud.
Styregruppen for projektet Kulturværftet i Helsingør har netop lagt sidste hånd på gennemgangen af de indkomne entreprenør-tilbud på det store projekt.Styregruppen glæder sig over den brede interesse for at være med til at opføre byens nye kulturcenter. Samtidig må man konstatere, at tallene på de indkomne tilbud er højere end de opstillede budgetter.
De prækvalificerede entreprenører har afgivet i alt 17 tilbud på bygningen af Kulturværftet. Tilbuddene er fordelt på de fire storentrepriser, byggeprojektet er delt op i: Råhusentreprisen, lukningsentreprisen, kompletteringsentreprisen og installationsentreprisen.
- Lægger man tallene fra tilbuddene sammen, mangler vi en pose penge i forhold til det budget, vi indtil nu har opstillet, siger borgmester Per Tærsbøl og tilføjer, at styregruppen derfor har vi været nødt til at kigge på, hvordan man kan få tingene til at stemme.
”fortsættes…”
Styregruppen har haft den udfordring, at det samlede licitationsresultat gav en overskridelse på det afsatte budget på ca. 37 millioner kroner. Derfor har den i sin indstilling til økonomiudvalget lagt afgørende vægt på en handlingsmodel, hvor funktionalitet, kvalitet og arkitektonisk udtryk bibeholdes, det vil sige at det oprindelige byggeprogram fastholdes.
Baggrunden for denne overordnede holdning er, at styregruppen har prioriteret de fundamentale og langsigtede principper omkring Kulturværftet til gavn for brugerne og kommunen som helhed.
- Det vil ganske enkelt være ærgerligt, hvis vi skal til at ændre i det projekt, vi har arbejdet så intensivt med, og som jo ser ud, som vi gerne vil have det. Hvis vi går ind nu og skærer i bygningen og dens funktioner, vil det betyde en kraftig forringelse af huset, som vi aldrig vil kunne genetablere, siger Per Tærsbøl.
Styregruppen indstiller derfor, at bevillingen forøges med ca. 30 mio. kr. i 2010. Dertil kommer, at styregruppen får mandat til at søge besparelser i håndværkerydelserne inden for en ramme af ca. 7 mio. kr. gennemført i forbindelse med kontraktforhandlingen.
Sagen behandles i økonomiudvalget den 17. november og i byrådet den 24. november.
tøtte