Kun tilskud får danskerne til at energirenovereDe økonomiske gulerødder skal være større, hvis boligejerne skal lokkes til at energirenovere

Kun tilskud får danskerne til at energirenovere

27 procent af boligejerne har planer om energirenovering, men går kun i gang, hvis de kan få tilskud til det, viser ny undersøgelse fra Dansk Byggeri

Politikerne har sat som mål at danskerne sparer så meget på energien, at Danmark i 2020 kan skære 40 % af CO2-udledningen. Men der skal tilskud til.

Faktisk er det hele 27 procent af boligejerne, der har konkret planer om energirenovering - men de tør kun kaste sig ud i det, hvis de kan få et tilskud, og det skal være større end det nuværende håndværkerfradrag, viser en ny undersøgelse foretaget af YouGov for Dansk Byggeri.

- Politikerne bør lave en tilskudsordning, der gør, at boligejerne kan mærke en økonomisk fordel i at energirenovere. Eftersom vores bygninger står for 40 % af energiforbruget, er det nødvendigt at få netop den gruppe til at handle – i hvert fald hvis Danmark skal skære 40 % af udledningen af drivhusgasser, siger erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri, Torben Liborius til Dansk Byggeri's nyhedsbrev Barometer.

Ny ordning er nødvendig
En hulmursisolering af en klassisk murermestervilla koster typisk omkring 68.000 kr., isolering af et tag koster cirka 44.000 kr. og udskiftning af de gamle vinduer med trelags energiruder koster cirka 150.000 kr. Projekter, der for alvor kan mindske energiforbruget og CO2 belastningen, men via BoligJob-ordningen kan danskerne i dag få en skatterabat, der svarer til et tilskud på 5.000 kr., samt et beskedent beløb fra energiselskaberne.

- Det har desværre vist sig ikke at være nok til at få sat turbo på energirenoveringen, siger Torben Liborius.
 
Se mod Sverige
Han foreslår derfor, at regeringen lader sig inspirere af Sverige og indfører en ordning, hvor boligejere får et tilskud på op til 50.000 kr. mod selv at betale et tilsvarende beløb.

– Med et tilskud på op til 50.000 kr. til arbejdsløn bliver energirenovering for alvor attraktivt, og det vil betyde, at der vil blive investeret i energibesparende tiltag for mindst 100.000 kr. Det er den slags investeringer, der gør en
forskel i Danmarks energiregnskab, siger Torben Liborius og forsætter:

- Politikerne bør gøre det mere attraktivt at renovere for at spare på energien, og de må acceptere, at det koster, hvis man vil være verdens klimaduks og udlede mindst mulig CO2. Det kommer ikke bare af sig selv, siger Torben Liborius. 

- JHN

27/8 2013
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød