Kunstværk i fibercementSkulpturen Spatial Skin kan lige nu opleves på gal

Kunstværk i fibercement

Fibercement udfordrer arkitekter og åbner nye muligheder for skulpturelle værker

Arkitekten Anna Schepper har brugt fibercement til at føre en række af sine geometriske idéer ud i livet. Resultatet er bl.a. skulpturen Spatial Skin, der lige nu kan opleves på galleriet Projektrum 36 i København.

Den 26-årige kunstner er da også en af Danmarks meget lovende arkitekter – og i arkitekt MAA Anna Scheppers projekt Composite Tectonics har hun brugt fibercementen til at bringe en række af hendes idéer til verden. Ét af resultaterne er statuen Spatial Skin:

- Den er en vision om rummelighed. Skulpturen er jo netop ikke opbygget geometrisk med rette vinkler, og derfor ser den måske ikke naturlig ud for os. Men når vi for eksempel bevæger os i naturen, har vi nogle meget komplekse bevægelser, som giver inspiration til nye geometriske former, siger arkitekten, der netop har gjort det til sin levevej at udfordre de gængse opfattelser af, hvordan vi skal tegne og opleve fremtidens bygninger:

- I dag bruger mange ordet ”bæredygtighed” i flæng, men for mig handler bæredygtighed om at lave nogle bygninger, som den næste generation kan være stolt af og have lyst til at bruge. Så det handler selvfølgelig om økologi og økonomi, men også om former, spændende rum og at der er arbejdet med lyset og det transparente, siger Anna Schepper, der fik inspirationen til arbejdet med skulpturen i forbindelse med hendes afgangsprojekt fra The Architectural Association i 2009.

”fortsætter…”

- Jeg arbejdede med en ide om at bruge cementbaserede produkter til at skabe anderledes former og facader. Inspirationen er hentet i nogle brasilianske danseformer og bygninger, der giver en ny oplevelse af geometriske former. Men det var hypotese og ikke gjort fysisk. Fibercement passede til mit projekt, fordi det netop handler om overflade frem for konstruktion. Mit projekt handler om at skabe kvalitet i bygninger, siger Anna Schepper, der ikke vidste meget om fibercement før arbejdet med skulpturen Spatial Skin, der frem til 1. april er udstillet på galleriet Projektrum 036 i Sølvgade i København.

ivarsson a/s har bakket projektet op både økonomisk og ved at sikre, at Anna Schepper kunne deltage i fremstillingen af statuens komponenter på en af Etex-koncernens fabrikker. Og marketingchef Henrik Selvejer er da også yderst begejstret for resultatet:

- Det har været utroligt spændende at følge et ungt talent som Anna i hendes arbejde. Vi har en ambition om at udfordre alle arkitekter og fagfolk, så vi kan få en dialog om de muligheder, fibercementen tilbyder i byggerier – både funktion, men også den stoflige og æstetiske dimension. Vi håber, at dette projekt kan være med til at starte den dialog, siger Henrik Selvejer, ivarsson a/s.

Og Anna Schepper deltager gerne i den dialog:

- Fibercement er ret fantastisk. Det er stærkt og holdbart, og det giver meget tilbage, når man arbejder med det. For mig har det åbnet mange nye muligheder, nu hvor jeg ved, hvad man kan gøre med materialet og hvordan man kan forme og arbejde med det. Det kræver ikke en særlig kompleks geometri, før der sker noget spændende. Små variationer kan danne noget helt nyt, nye skyggeoplevelser og en helt ny signatur for bygningen. Det er masseproduceret, og det er samtidig rimelig enkelt at tilrette, så det bliver individuelt, mener hun.

tøtte

22/3 2011
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød