Legende i byggebranchen afgået ved døden88årige Søren Langvad var aktiv i E. Pihl & Søn A/

Legende i byggebranchen afgået ved døden

Søren Langvad, hovedaktionær i det familieejede E. Pihl & Søn A/S døde lørdag, 88 år gammel.

Det er med stor sorg, at E. Pihl & Søn A.S. må meddele, at Søren Langvad, hovedaktionær i E. Pihl & Søn A.S. er død, 88 år gammel. Søren Langvad døde i sit hjem i Kgs. Lyngby, lørdag formiddag den 15. december 2012.

Søren Langvad (født 9.11.1924) blev cand.polyt. fra Danmarks Polytekniske Læreanstalt i 1948. Fra 1948-50 var han sekondløjtnant ved Ingeniørregimentet. I 1950 indtrådte han i E. Pihl & Søn, og i 1971 overtog han posten som adm. direktør efter sin far, Kay Langvad.

Søren Langvad betød meget for Pihls udvikling, og det var under hans ledelse, at E. Pihl & Søn A.S. voksede til en stor, moderne ingeniør- og entreprenørvirksomhed. Søren Langvad var adm. direktør og bestyrelsesformand for E. Pihl & Søn A.S., indtil han trak sig tilbage fra posten i marts 2012. Han forblev bestyrelsesmedlem indtil sin død.

Søren Langvads virke i entreprenørbranchen bød på mange tekniske udfordringer. I de tidlige år af sin karriere var det især opførelsen af vandkraftværker i Island, som han beskæftigede sig med. Siden var han som adm. direktør med til at opføre Storebæltsbroen og Øresundtunnelen og en lang række anlægsprojekter i ca. 40 forskellige lande. Det blev også til mange markante byggerier, bl.a. Operaen og Skuespilhuset i København.

Familiens mindeord

Kjartan Langvad udtaler på familiens vegne:

- På vegne af mine tre søskende, Jette, og den øvrige familie ønsker jeg at udtrykke vor dybe sorg over tabet af vores far, ven, bedstefar og oldefar, Søren Langvad. Mine to søstre, min bror og jeg har mistet en far, for hvem ansvaret for familien, hårdt arbejde og retskaffenhed var en selvfølge. Vores far havde et langt og indholdsrigt liv, og han opfattede aldrig sit ansvar for virksomheden som en tung pligt. Han havde en usædvanlig drivkraft og stod selv i spidsen for virksomheden, indtil han i marts 2012 overgav stafetten til sin mangeårige medarbejder, direktør Halldór P. Ragnarsson.

- Vores far var et karismatisk og usædvanligt kraftfuldt menneske. Han var en igangsætter af format, en motivator af en sjælden karat, og ansvaret og omsorgen for medarbejderne betød meget for ham. Det er derfor vigtigt for mine søskende og mig at takke alle nuværende og tidligere medarbejdere i E. Pihl & Søn A.S. for den støtte og loyalitet, I har vist vores far gennem årene. Æret være Søren Langvads minde.

Blå bog

Søren Langvad var søn af Selma Þórðardóttir Guðjohnsen og civilingeniør Kay Langvad. Han voksede op i København og tilbragte en stor del af sin ungdom på Island. I 1950 blev han gift med Gunvor Lænkholm (1930-2006). De havde sammen fire børn: Kjartan Langvad, Katrine Langvad, Stefan Langvad og Birgitte Langvad.

Søren Langvad var Kommandør af Dannebrogsordenen (K.), Ridder af den islandske Falkeorden med det store ridderkors med stjerne (D.F.) og var æresdoktor ved Islands Universitet (2008).

Søren Langvad var desuden formand for flere bestyrelser og medlem af en række foreninger, blandt andet:

Æresmedlem af The Association of Chartered Engineers in Iceland (1998)

Æresmedlem af Dansk Islandsk Samfund (2002)

Fellow of The Institution of Civil Engineers (2000)

Søren Langvad modtog endvidere ”Jon Sigurdsson-prisen” fra Altinget, Islands parlament i 2010 for sin store indsats for det islandske samfund i København og for at fremme venskabet mellem Island og Danmark samt sin uvurderlige støtte til islandsk kultur.

- jhn

17/12 2012
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød