Lighthouse Etape I rejser sig på Aarhus havn

Lighthouse Etape I rejser sig på Aarhus havn

Det unikke havnebyggeri holder rejsegilde på førstedelen. Over halvdelen af lejlighederne i byggeriet er allerede solgt

Over halvdelen af de 90 lejligheder og fire byhuse er allerede solgt, når Havneinvest Århus II og entreprenøren MT Højgaard onsdag den 9. november holder rejsegilde på Lighthouse Etape I på havnen i Aarhus for særligt inviterede gæster.

Lighthouse byggeriet på havnen i Aarhus passerer en vigtig milepæl, når projektets udvikler Havneinvest Århus II og entreprenøren MT Højgaard holder rejsegilde over Etape I for arbejdere, medarbejdere og inviterede gæster.

Fejringen sker samtidig med, at Havneinvest nu er oppe på at have solgt 51 af de 90 lejligheder og fire byhuse.

Køberne kan flytte ind 1. april næste år, men allerede onsdag er alle køberne inviteret med til rejsegildet sammen med en lang række gæster, fortæller Rune Kilden, der er en af direktørerne i Havneinvest.

Unikke boliger

- Salget går rigtig godt, men Etape I er også kendetegnet ved, at der er lejligheder for næsten alle. Boligernes størrelse og placering spænder fra lejligheder på 50 m2, som passer til et godt forældrekøb og til de eksklusive penthouselejligheder i forskellige størrelser samt fire byhuse på lige over og under 200 m2, siger direktør Rune Kilden fra Havneinvest.

Han understreger, at interessen for boligerne også skyldes, at de er unikke – ikke blot på grund af placeringen yderst på havnen, men også fordi størrelse og udformning varierer meget.

Kommunen begejstret

Aarhus kommune glæder sig lige så meget som Havneinvest og køberne til at se Lighthouse Etape I blive færdig næste år. Borgmester Jacob Bundgaard (S) siger om Lighthouse, at det er et smukt resultat af den kreative kraft i Aarhus og et projekt, der i mere end én forstand rager op.

- Lighthouse bliver ikke kun af ord et nyt fyrtårn for Aarhus. Rejsegildet over 1. etape af Lighthouse sender et stærkt signal om den positive udvikling på de bynære havnearealer. Det har krævet styrke, mod og visioner at komme hertil. Det er en fantastisk bedrift og én, vi alle kan være meget stolte af. Og det bedste af det hele er, at det kun er begyndelsen, siger borgmester Jacob Bundsgaard om hele Lighthouse projektet.

For MT Højgaard er opførelsen af Etape I en spændende opgave, siger afdelingschef Niels Bank.

- Der er tale om et meget markant byggeri med unikke boliger. Der er ikke mange lejligheder, der er ens. Arkitekterne har desuden skabt en flot bygning, som bliver utrolig smuk med de nyskabende facader og altaner. Dette er bestemt ikke noget standardbyggeri. Og det skal understreges, at det er et byggeri, som bliver til gennem samarbejde, der bygger på åbenhed og tillid blandt alle implicerede parter, og det er noget, vi i MT Højgaard lægger stor vægt på, siger Niels Bank.

MT Højgaards divisionsdirektør John Funch udtrykker stor glæde over samarbejdet og understreger, at det helt sikkert har skabt merværdi for alle parter.

-tibu

9/11 2011
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød