Lokal tømmerhandel på festivalSTARK Skanderborg bidrog til hyggen på byens årlige festival.

Lokal tømmerhandel på festival

STARK Skanderborg slog sig igen i år løs på Danmarks Smukkeste Festival med bl.a. miljøvenlige ”flydemøbler” og tændstikæsker til afslapning

Hvem siger, at byggemarkeder absolut skal være kedelige? Det gør de i hvert fald ikke i STARK Skanderborg, der var blandt legekammeraterne på Danmarks Smukkeste Festival, som i sidste uge bød flere end 50.000 festtændte mennesker indenfor til musik og events i bøgeskoven. 

- Festivalen er jo siden begyndelsen vokset op af lokalområdets engagement, og for os er det hvert år en stor fornøjelse at være med til at give folk nogle anderledes oplevelser i uformelle rammer. Vi vil gerne vise, at vi som byggemarked ikke kun står for det faglige og seriøse. Vi leger også meget gerne med på de lidt skæve og sjove projekter, lyder det fra direktør Jan Busk, STARK.

Kunstige trækroner
STARK Skanderborg har bl.a. leveret mere end seks vognlæs krydsfinér til alle barer og boder, siddemøblerne udformet som store tændstikæsker og 'flydemøblerne' med mikado-tag, der er tegnet af arkitekt maa Jesper Danø.

- Møblerne leger med trækronemotivet og idéen er, at folk skal kunne ligge eller sidde der og slappe af i 'trækronernes' skygge, forklarer Jesper Danø, som desuden tegnede det modulopbyggede trappeanlæg ved festivalindgangen.

I gang i januar
Arbejdet med de mange kreative konstruktioner og festivalens øvrige byggerier kræver et godt samarbejde mellem festivalen og leverandørerne for at få logistikken til at glide. 

- Næsten helt frem til åbningsdagen er området en kæmpestor byggeplads, hvor lastbiler med byggevarer holder side om side med store vognlæs af frugt og udstyr til scenerne. Vi starter derfor allerede i januar med at planlægge leverancerne sammen med festivalen, så der kommer det rigtige flow i tingene. Vi har desuden døgnbemanding på fra ca. tre uger før festivalstarten, så vi hurtigt kan springe til, hvis de lige står og skal bruge f.eks. 50 myggelamper den næste dag. Der kommer nogle gange nogle lidt mærkværdige, men sjove ordrer derudefra, fortæller Jan Busk.

Fokus på miljø og genbrug
Men selv om det er en festival, så skal alt det byggemæssige stadig overholde de almindelige myndighedskrav med godkendelser. Desuden kræver beliggenheden, at der tages hensyn til, at skoven ikke lider overlast. Chaufførerne følger f.eks. en særlig code of conduct for at undgå skader på træerne.

- Festivalen gør i det hele taget meget for at passe på området og bruger meget krudt på at genbruge og reparere materialer, så der ikke bliver smidt så meget ud hvert år. 14 dage efter, at det er slut, er det ikke til at se, at der lige har været en festival forbi, pointerer Jan Busk.

I tråd med festivalens miljøfokus har STARK kæden fokus på bæredygtigt byggeri. Som den eneste landsdækkende kæde er STARK både PEFC- og FSC-certificeret. Det betyder bl.a., at alt træet kan spores tilbage til bæredygtig skovdrift.

- kj

12/8 2013
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød