Mæglere går nye veje i trængt marked
EDC indfører et landsdækkende køberkartotek, der rummer hele branchen, så også nye boliger fra konkurrerende mæglerkæder sendes ud fra EDC
Det hårdt pressede ejendomsmarked får nu ejendomsmæglerkæden EDC til at går helt nye veje. Kæden indfører således et landsdækkende køberkartotek, der rummer hele branchen, så oå nye boliger fra konkurrerende mæglerkæder sendes ud fra EDC.
- Overordnet handler det om at holde alle muligheder åbne for at få markedet i gang. Mange ting har ændret sig det sidste års tid, og vi bliver nødt til at se situationen i et noget større perspektiv nu, siger Birgitte Ringbæk, kommunikationskonsulent i EDC, om baggrunden for det nye skridt.
- Med et udbud på 73.000 boliger til salg giver det god mening at tilbyde en løsning, der både sikrer overblik og begrænser kundernes tidsforbrug på at holde sig orienteret om nye boliger på markedet. I praksis betyder løsningen nemlig, at boligkøberne ikke længere behøver vedligeholde og opdatere profiler på flere hjemmesider og huske på logins og udløbne profiler Nu kræver det bare én tilmelding at holde sig ajour med nye boligtilbud fra alle landets ejendomsmæglere, forklarer Birgitte Ringbæk.
”fortsættes…”
- I forvejen er det muligt at udsøge hele boligmarkedet på edc.dk. Nu tager vi så skridtet videre og vælger også at servicere potentielle købere i vores køberkartotek med nye boligtilbud fra EDC og de øvrige mæglerkæder, oplyser Birgitte Ringbæk. I praksis betyder det, at de mails der udsendes via EDC’s køberkartotek, både rummer links til nye boliger på edc.dk og til de andre ejendomsmægleres hjemmesider.
Situationen på boligmarkedet har med andre ord fået mæglerkæden til at tænke nyt, velvidende at der også vil være tilfælde, hvor kunden sendes over til en konkurrent.
- Lige nu gælder det om at få de kunder på banen, som kan se at det er gode tider for køberne nu, og som vil udnytte fordelene i markedet. Og skulle de ende med at handle hos konkurrenten, er det ikke afgørende pt. Vi håber så på at det bliver os, der får køberens nuværende bolig til salg. Hovedsagen må være, at der bliver løsnet op på markedet og gennemført nogle handler, siger Birgitte Ringbæk.
tøtte