Maritim stemning ved Sluseholmen

Københavns Havn bruger husbåde til at skabe kontakt mellem nye boliger og vand.

Af Lars Solberg

Kalvebod Brygge i København er for mange kritikere et eksempel på, hvordan arkitekter og bygherrer kan misbruge en smuk beliggenhed ud til en havnefront. De firkantede domicilmastodonter udgør næsten en mur, der adskiller vand og borgere. Og i stedet for en levende havn er det blevet et død zone.

Belært af denne dyre lektie anstrenger mange arkitekter og bygherrer sig ekstra for at skabe en højere grad af harmoni i København mellem nye bygninger, mennesker og havn. Det nye byggeprojekt ved Sluseholmen er et forsøg på at skabe denne balance.

I dag er området dog ikke i balance, da de mange boligblokke er ved at tage form med fuld aktivitet på byggepladsen. Men når bygningerne står færdige i begyndelsen af 2008, bliver de en del af et område, hvor der også er taget højde for vanddelen, som området grænser op til.

Få meter fra husene ligger vandet afgrænset af betonbolværket, og neden for det en nybygget lang træmole også kaldet en træbrygge, hvor der både skal ligge lystbåde og husbåde. 11 husbåde skal være surret vinkelret til molen.

Denne del af projektet står Københavns Havn A/S for. Det statslige aktieselskab er nemlig udlejere af vandareal.

Samspil med vand

Københavns Havn har næsten fået færdigbehandlet den store havneplan for Sluseholmen. Og der er store forventninger til projektet, fortæller konsulent Nicolai Sonne fra Københavns Havn.

- Det er et ambitiøst projekt, hvor vi forsøger at skabe rammerne for det optimale liv i havnen, uden at det bliver for levende. Og vi mener, at husbåde i et vist antal kan sikre områdets samspil med vandet, så stemningen omkring Sluseholmen bliver maritim, siger Nicolai Sonne.

I planen er der lagt op til, at der skal være en blanding af lystbåde og husbåde, da det er et godt miks – der bliver ekstra leben i sommersæsonen og lidt mere afdæmpet om vinteren.

Belært af den megen modstand, der har været mod typehusbåde, der ligner bungalower eller villaer, stiller Københavns Havn en række krav til, hvordan de 11 husbåde skal se ud.

- Man skal kunne se, at husbådene er både, og ikke parcelhuse på vand. Det skal helst være ombyggede både. Københavns Havn ønsker et husbådsmiljø, der er baseret på de traditionelle danske skibsforme som arbejdspramme, småfærger og slæbebåde, siger han.

Mangfoldighed

Husbådene kan godt være nybyggede, men de skal stadig havde det maritime look. Og ifølge Nicolai Sonne må de 11 husbåde hellere end gerne være forskellige fra hinanden.

- Boligblokkene ved Sluseholmen er alle tegnet af forskellige arkitekter, og derfor er de ikke ens. Det samme ønsker vi med husbådene. Ingen professionelle developere kan lægge billet ind på alle husbåde. Hver båd skal være individuelt ejet. Det skal sikre mangfoldigheden, siger han.

En anden finesse ved husbådene ved Sluseholmen er, at de skal ligge vinkelret på molen.

- Hvis de ligger langs med molen, kan det nemt virke som en mur mellem vandet og kajen, siger han.

Havnen har søgt kommunen om dispensation til, at husbådene kan være 22 m lange, hvor grænsen normalt er 18 m. Det gør det lettere at finde gamle både, der kan bygges om.

Hvis det accepteres, bliver der omkring 100 m2 bolig på hver båd.

Lodtrækning

Når alle projektets tilladelser er i orden, udbyder Københavns Havn husbådspladserne. Det forventes at ske i løbet af efteråret. Hvis der kommer mere end 11 ansøgere, afgøres udlejningen ved lodtrækning.

Det endelige valg af husbådstype er op til den enkelte lejer, men Københavns Havn skal dog give en endelig godkendelse.

Prisen for en husbåd kan ifølge Nicolai Sonne nemt komme op i godt to millioner kroner. Og kajlejen kan også blive dyr. Københavns Havn har ikke fastsat lejen endnu, da den afhænger af udgifter til etablering af infrastruktur, kloakker og strøm til bådene.

- Økonomisk er det ikke en fidus at flytte i en husbåd. Man skal ikke vælge den boform af økonomiske årsager, men fordi man virkelig ønsker den atmosfære, som der er i en bolig på vandet, siger han.