Maskinforretninger fusionerer
Tre vestjyske New Holland forhandlere i Vestjylland fusioner
A/S Jens Andersens Maskinforretning, Vibo Maskiner A/S og Bjørslev & Mortensen A/S fusionerer fra 1. oktober til en ny, kundeorienteret maskinforretning med et meget bredt maskinprogram
- Vi vil give vores kunder den bedst tænkelige service på maskiner, der til stadighed bliver mere komplicerede.- For at yde en professionel service er det nødvendigt at have veluddannede medarbejdere, værktøj, computere og måleudstyr med videre samt en passende volumen i salget.
- Derfor har vi valgt at fusionere vores forretninger, fortæller Jens-Aage Jensen, Bjarne Thing og Rasmus Thing.
De udgør ejerkredsen bag den nye, store New Holland og MI forhandling i Vestjylland, hvis navn endnu ikke er offentliggjort..
Udover Vibo Maskiner A/S samt A/S Jens Andersens Maskinforretning omfatter fusionen pr. 1. oktober 2009 også Bjørslev & Mortensen A/S, hvis ejerkreds har solgt alle sine aktier.
”fortsættes…”
Ved at gå sammen bliver der dannet en slagkraftig organisation, der stadig har kort vej til kunderne med sine fire afdelinger i henholdsvis Ulfborg, Bording, Ådum og Vester Nebel. Hertil kommer underforhandlere i Agerbæk, Hoven og Bramming.
Afdelingen i Videbæk vil i løbet af nogle måneder blive lukket ned.
Den nye maskinforretning vil få et meget bredt maskinprogram.
- Vi får full line forhandling af alle New Holland maskiner til såvel landbrug som entreprenører samt have-/parksektoren, forklarer de tre maskinhandlere.
Hertil kommer et omfattende program af maskiner og butiksvarer fra Maskinhandler Indkøbsringen (MI).
- Vi fortsætter også med vores kartoffel- og vandingsmaskiner, fastslår Jens-Aage Jensen.
tøtte