Medvind for nyt ventilationscenterDanmarks første ventilationscenter er klar i Hvido

Medvind for nyt ventilationscenter

Lindab Ventilation, Systemair og Camfil Farr åbner i samarbejde et nyt ventilationscenter i Hvidovre

Tre af ventilationsbranchens helt store spillere etablerer sammen Danmarks første ventilationscenter. Lindab Ventilation, Systemair og Camfil Farr er fortsat tre selvstændige virksomheder, men det nye center i Hvidovre, som forventes åbnet i oktober, samler alt, hvad man kan ønske sig inden for ventilation, inklusive rådgivning og mødefaciliteter, som kunder også kan låne.

- De tre individuelle virksomheder har lagt et fælles grundlag, så vore kunder får samlet alt hvad de skal bruge til ventilationen. På den måde står vi stærkere over for konkurrenter fra udlandet, og vi giver kunderne en langt bedre service, forklarer direktør Dan Stjernegaard fra Lindab Ventilation.

- De tre virksomheder er normalt samarbejdspartnere og på nogle områder konkurrenter, og det bliver der ikke lavet om på, forsikrer adm. direktør Alex Rasmussen fra Systemair.

- Vi har aftalt, at selvom vi laver et fælles center, konkurrerer vi på almindelige markedsvilkår. Hvis jeg for eksempel kører en kampagne på nogle produkter, som Lindab også fører, må de jo bare finde ud af at reagere. Konkurrencen holder os årvågne til gavn for kunderne, siger Alex Rasmussen

”fortsættes…”

- Konkurrence er i kundernes interesse, og det kan i øvrigt udelukkende være til gavn for kunderne at samle tre forskellige firmaer med alt, hvad der skal bruges til ventilation samt den nødvendige support, siger adm. direktør Niels-Erik Kongste fra Camfil Farr.:

- Det er nytænkning inden for branchen, men i virkeligheden er det oplagt. For vores kunder kan det tage mange timer at køre rundt til tre forskellige lagre efter reservedele, ikke mindst med trafikken i hovedstadsområdet. Det er jo et velkendt princip fra indkøbscentre, der er bare ikke nogen, som har tænkt på det inden for ventilationsbranchen før, siger Niels Erik-Kongste.

Og tanken om samarbejde er så oplagt, at mange flere virksomheder bør overveje den, mener Dan Stjernegaard fra Lindab:

- Mange danske virksomheder kunne have glæde af nye samarbejder, for det betaler sig at tænke i alternative muligheder. Vi udnytter for eksempel vores nabovirksomheds kantinefaciliteter. Der er simpelthen skåret et hul i hegnet mellem grundene. Det skaber også grobund for nye netværk og samarbejder, fortæller han.

Det nye samarbejde er indtil videre blevet meget positivt modtaget blandt virksomhedernes kunder. Og ingen i trekløveret er afvisende over for at udvide samarbejdet til andre dele af landet, når centret i Hvidovre bliver en succes.

- Hverken Lindab, Systemair eller Camfil Farr vil udelukke andre fra at deltage i samarbejdet. Vi tre matcher i hvert fald hinanden perfekt som toppen af hvert vores område inden for ventilation, konstaterer de tre direktører sammenstemmende.

tøtte

27/8 2009
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød