Middelfart sparer millioner på energirenoveringMiddelfart Kommune har sparet 21 % på energiforbru

Middelfart sparer millioner på energirenovering

I Middelfart Kommune er energiforbruget faldet med over en femtedel. Takket være en ESCO-aftale, som har sikret systematisk renovering af kommunens bygninger i samarbejde med Schneider Electric

Middelfart Kommune er på rekordtid blevet en rollemodel, der giver genlyd i hele EU, når det gælder om at nedbringe energiforbrug og miljøbelastning i samarbejde med en privat ESCO-virksomhed. Kommunen har i et tæt parløb med Schneider Electric foreløbig energirenoveret og moderniseret 97 af kommunens bygninger som institutioner, skoler og idrætshaller.

De stigende energipriser betyder ifølge Teknik- og miljødirektør i Middelfart Kommune, Thorbjørn Sørensen, at investeringen på 44 mio. kr. allerede er tilbagebetalt efter ca. 10 år. Derefter havner den årlige besparelse på knap 4 mio. kr. ubeskåret i kommunekassen.

– Det er blandt andet derfor, vi har valgt at bruge ESCO-modellen, når vi nu foretager en tilbundsgående energirenovering af to udvalgte institutioner, og det samme gælder en systematisk omlægning af gade - og vejbelysningen, hvor vi effektivt kan sænke strømforbruget og nedbringe miljøbelastningen, siger Thorbjørn Sørensen

Giver grønne jobs

ESCO-samarbejdet mellem Schneider Electric og Middelfart var det første af sin slags i Danmark – og derfor det sted i landet, hvor der er mest erfaring og inspiration at hente. En ESCO-aftale omfatter typisk et partnerskab mellem en privat energivirksomhed og en kommune, som deler ansvaret for at opnå de garanterede besparelser over en bestemt periode.

Siden 2010 har Middelfart Kommune igennem sin aftale nedbragt det samlede energiforbrug med 21 %.

– Desuden er ESCO-modellen velegnet til at skabe grønne jobs i lokalområdet. Vi kan via modellen skabe økonomisk råderum for renoveringsprojekter, der erfaringsmæssigt skaber relativt flere jobs i lokalområdet end nybyggeri og anlægsopgaver, siger Thorbjørn Sørensen.

Indeklima i fokus

Hos Schneider Electric ser man ESCO-samarbejdet med Middelfart Kommune som et godt eksempel på, at ESCO har vist sig bæredygtigt og fremadrettet kan udvides til at omfatte langt flere opgaver som f.eks. opbygning af det intelligente el-net, der sikrer optimal udnyttelse og distribution af sol- og vindenergi.

– Erfaringerne kan vi bruge i en række andre kommunale projekter, hvor fokus er skærpet på indeklima, komfort og sikringsløsninger i bygningsmassen. Selv om det grundlæggende fortsat er et spørgsmål om at finde rentable løsninger, hvor vi som energivirksomhed også er involveret i den daglige drift som garant for de vedvarende energibesparelser, der er afgørende for, at kommunerne når deres klimamål, siger salgsdirektør Morten Dahl fra Schneider Electric.

Middelfart Kommune og Schneider Electric præsenterer i øvrigt resultaterne den 23.-24. januar på Hotel Crowne Plaza, hvor den internationale ESCO-konference ESCO Europe finder sted.En konference, der betegnes som Europas største inden for energirenovering.

- jhn

22/1 2013
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød