Mikkel Hansen vælger Junckers-gulv på hjemmebanen

Mikkel Hansen vælger Junckers-gulv på hjemmebanen

Der er ofte Junckers-gulv under fødderne på Mikkel Hansen på håndboldbanen - nu vælger han det også i privaten

Verdens bedste håndboldspiller, Mikkel Hansen, har netop renoveret sin klassiske herskabslejlighed på Østerbro. Indretningen er præget af industrielle designermøbler og flotte detaljer – og gulvet, det er et moderne sildebensparket i eg fra virksomheden Junckers.

Når Mikkel Hansen spiller håndbold for landsholdet, foregår det ofte på et Junckers sportsgulv. Det danske savværk er landets førende leverandør af trægulve til sportshaller og til Dansk Håndboldforbund.

Så det er måske ikke så underligt, at Mikkel Hansen også valgte at lægge et Junckers-gulv, da han og kæresten i sommer renoverede deres klassiske herskabslejlighed på Østerbro. Nu kan han også slappe af på hjemmebanen med et Junckers-gulv under fødderne.

Respekt for det klassiske udtryk

Der er dog tale om en helt anden type gulv end i håndboldhallen, nemlig et sildebensparketgulv i eg, nærmere betegnet Junckers Eg Harmony Stavparket.

I modsætning til normale Junckers-gulve, der allerede er efterbehandlet og lige klar til montering, skal enkeltstavene lægges efter fine, gamle håndværkstraditioner, hvorefter de slibes på stedet og efterbehandles – her med olie. Kvaliteten af gulvet er så høj, at det kan holde i hundrede år.

- Jeg synes, det er vigtigt at indrette sig med noget smukt. På den måde kan man vise, hvem man er, hvilken stil og personlighed man har. Da vi indrettede lejligheden, skulle det ske med respekt for dens oprindelige udtryk. Derfor var det helt naturligt med et sildebensparketgulv, der går rigtig godt i spænd med de klassiske rammer i lejligheden. Desuden danner gulvet en cool kontrast til de rå, industrielle møbler, jeg altid har haft en stor forkærlighed for. Det ser fantastisk ud, når gulvet går igennem alle rummene, og jeg er meget glad for valget, siger Mikkel Hansen.

Stavparket giver unikke gulve

Junckers laver flere typer stavparketgulve, der alle kan kombineres, hvis man ønsker et helt unikt udtryk. På den måde er det en oplagt mulighed til den kræsne boligindretter, der ikke vil have et gulv, som naboen har mage til.

Stavparket skal lægges af en montør eller tømrer og efterbehandles på stedet.

-tibu

26/9 2012
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød