MIPIM-hæderspris til schmidt hammer lassenSHLA-forslaget er hyldest til arkitektur og form

MIPIM-hæderspris til schmidt hammer lassen

Forslag til den nye DGI By i Holbæk Havn hædret på international ejendomsmesse i Cannes

For tredje år i træk har schmidt hammer lassen architects (SHLA) vundet den internationalt anerkendte pris MIPIM AR Future Projects Award.

Tegnestuen har fået prisen i kategorien "Mixed-use" for sit forslag til DGI Byen i Holbæk Havn. Forslaget vandt 1.præmie i en konkurrence i 2008 og rummer også en masterplan for hele Holbæk Havn.

Prisen uddeles hvert år i flere kategorier på den store internationale ejendomsmesse MIPIM i Cannes af det britiske magasin Architectural Review (AR). schmidt hammer lassen architects vandt også prisen i 2007 og 2008 for det mulitfunktionelle kontorbyggeri Amazon Court i Prag, Tjekkiet, og for boligbyggeriet Skyttehusbugten i Vejle.

- Vi er meget stolte over at få tildelt denne pris for tredje år i træk. Det vidner om, at vores arkitektur er konkurrencedygtig internationalt og bliver ved med at være det år efter år. Projektet i Holbæk samler effektivt byen, havnen og havet i en naturlig byfortætning og tilbyder et socialt pusterum midt i vores fortravlede zap-samfund, siger partner Bjarne Hammer.

Dommerpanelet fremhæver bl.a., at "det, der kunne være blevet et jordbundent svar på en konventionel havnefront, er i stedet blevet til en hyldest til arkitektur, form og en sammenhængende kombination af anvendelsesmuligheder."

”fortsættes…”Helhedsplanen og DGI Byen er et led i omdannelsen af byens gamle erhvervs- og trafikhavn til attraktive fjordnære byområder, der bringer byen i bedre kontakt med vandet og gør havnen til allemandseje.

Forslagets markante og skulpturelle tagprofil er bevidst formgivet med relation til stemningen og skalaen i Holbæk Gl. Havn - skibsværftspladsen, fiskerbådene og duften af træspåner, tjære og tang.

I samme ånd fungerer DGI Byen. Det indre torv opstår som en af "byens pladser", og husets alsidige udbud af funktioner samler sig omkring torvet. DGI huset er i sin disposition åbent og tilgængeligt for de mange, og det har meget fleksible og multifunktionelle rammer, der matcher nutidens blandede livsmønstre og idrætsbilleder.

DGI-huset rummer således bl.a. vandkulturhus, fleksibel multihal og mindre aktivitetssale, sundhedshus, fitnesscenter, hotel, café og restaurant samt 4 biografsale og en idrætsbørnehave. Bygningen har en fantastisk beliggenhed, der vil give brugerne en storslået panoramaudsigt til fjorden gennem store vinduespartier.

Udover nærheden til fjorden og havnebassinerne tilføjes også to nye kanaler til området. Resultatet bliver et attraktivt maritimt byområde i kontakt med omgivende vand til alle sider.

schmidt hammer lassen architects har med forslaget ønsket at skabe en koncentreret bymæssig stemning, hvor husene ligger i fortættede blokke med smalle stræder imellem. Blokkene samler sig om havnepladsen som et fælles kulturelt torv med plads til et blomstrende liv med små butikker og kontorer, caféer eller restauranter omkring det gamle skibsværft.

DGI Byen i Holbæk

Areal: 40.000m2, heraf DGI Byen 20.000m2; 20´000 m2 masterplan

Byggesum for DGI Byen: DKK 350 millioner

Projektansvarlig: Kasper Frandsen, Associeret Partner i schmidt hammer lassen architects

Ingeniør: Moe & Brødsgaard A/S

tøtte

5/2 2009
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød