Modulex slår Singapore på pris og kvalitet
Danske Modulex har produceret og monteret 370 kvadratmeter folie til Grundfos nyopførte domicil i Singapore.
Danske Modulex har produceret, leveret og monteret 370 kvadratmeter dekorativ folie til Grundfos´ nyopførte domicil i Singapore.- Vi har brugt hele bredden i vores kompetencer på dette projekt. Ikke mindst inden for kommunikativ grafik og projektledelse på tværs af grænser, fortæller Key Account Manager Keld Møller fra Modulex.
Vandt over lokal i Singapore
De dekorative folier, der er produceret af Modulex i Danmark, symboliserer Grundfos’ værdier i et markant grafisk design. Foruden dekorative folier indbefatter opgaven også indendørs wayfinding og skiltning i serien Messenger.
- Skiltningen vandt Modulex i konkurrence med lokale leverandører i Singapore, blandt andet fordi vi var konkurrencedygtige på prisen, fortæller Keld Møller.
Varmen en udfordring
Montagen af folierne blev ligeledes udført af Modulex i samarbejde med møbelvirksomheden Duba B8. Modulex’ montør, der kommer fra datterselskabet Louis Skilte i Herning, havde fem dage til opgaven.
- Det gav en ekstra udfordring, fordi folierne opfører sig anderledes under montagen i Singapores varme. Men vi lagde sidste hånd på opgaven to dage inden deadline, slutter Keld Møller.
- jhn