Møntergården genopstår i fordums glansMøntergården er tegnet af arkitekt H.P. Jacobsen

Møntergården genopstår i fordums glans

Entreprenørfirmaet Jönsson a/s har taget hul på en omfattende renovering af historisk palæ i København

ATP’s historiske palæ – tegnet af arkitekt H.P. Jacobsen og opført af grosserer A.C. Illum i 1916 over for Kongens Have i København - vil det næste halve års tid gennemgå en større renovering med fokus på bevarelse af bygningens oprindelige konstruktion.

Efter omfattende planlægning har håndværkere fra entreprenørfirmaet Jönsson a/s taget hul på den omfattende renovering, som bla.n. omfatter en gennemgribende restaurering af bygningens store palævinduer, etablering af nyt københavnertag med fast undertag og nye zinktagrender, renovering af bygningens karakteristiske zink-overdækkede kviste samt renovering af ventilationssystemet.

- Fra bygherrens side har det været afgørende at palæets oprindelige fremtoning bliver bevaret, og det er et krav, at renoveringen gennemføres med forståelse og respekt for datidens håndværk, materialer og byggestil, fortæller snedkermester Arne Larsen fra Jönsson, der gennemfører renoveringen for ATP Ejendomme i hovedentreprise efter projekt udarbejdet af Maaholm Arkitekter med Jørgen Wessberg A/S som ingeniør.

”fortsættes…”

Snedkermesteren fra Jönsson lægger til, at Møntergården, der bl.a. er udstyret med klassiske københavnertage over de fire klassicistiske længer, er klassificeret som bevaringsværdig, og han pointerer, at arbejdet gennemføres med et team af håndplukkede håndværkere.

- Vi har samlet et hold af garvede håndværkere, der alle har solide erfaringer med store renoverings- og restaureringsopgaver fra blandt andet Amalienborg og Roskilde Domkirke. De er vant til at arbejde sammen om krævende håndværksopgaver, og de er stolte over at være udvalgt til opgaven.

Arne Larsen pointerer, at Møntergårdens tagkonstruktion af håndhugget tømmer stort set er uberørt af tidens tand, men han understreger, at ikke mindst etablering af det 1.500 kvm store klassiske københavnertag med en næsten vandret overdel, frontispice og en stribe kviste stiller krav om særlige håndværksmæssige færdigheder.

- Det er ægte håndværk, hvor vi arbejder med skæve vinkler og gamle samlinger, konstaterer han og tilføjer, at det nye tag får fast undertag og belægges med glasserede teglsten, mens palæets frontispice beklædes med kobber, og kvistene dækkes ind med zink.

Derudover totalrenoverer vi facadernes og majestætiske palævinduer fremstillet af udsøgt fyrretræ fra nordsvenske skove.

De mandshøje vinduesrammer med krydssprosser, indstikshængsler og hjørnebånd samt glas monteret med linoliekit demonteres forsigtigt og køres på værksted, hvor de i forseglede rum afrenses for giftig blymønjemaling. Derefter renoverer vi rammer og sprosser, maler dem med en tidssvarende miljøvenlig maling, og genmonterer vinduerne i facaden.

Ligesom opgaven byder på krævende håndværksmæssige udfordringer, byder renoveringen af Møntergården på komplicerede logistiske vilkår, og kombineret med krav om med minimale gener for husets mange medarbejdere er planlægning et kodeord for succes.

- Området omkring de gamle volde og Kongens Have er tæt bebygget med mange historiske bygninger, og byggepladsen er begrænset til en mindre baggård. Men samtidig har det været et afgørende krav, at arbejdet tager maksimale hensyn til medarbejdernes hverdag i huset, der udover at fungere som hovedsæde for ATP Ejendomme blandt andet huser Gyldendals Forlag og Dagbladet Børsen.

- På den har vi sammen med bygherre og husets øvrige virksomheder samt rådgivere gennemført en minutiøs planlægning, der med militærisk præcision går dybt ned i detaljen med nøje beskrivelser af løsninger, opgavefordeling, leverancer og tidsforløb, ligesom vi i alle sammenhænge har prioriteret forholdsregler, der minimerer gener fra støj og støv, siger Arne Larsen.

tøtte

3/7 2009
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød