Monica Ritterband er vild med fødder
Monica Ritterband sætter fingeraftryk – med fødder - på tilbehør til brændeovnen
- Mit fingeraftryk skal være - fødder.Monica Ritterband havde en sjov og original idé parat i ærmet, da Morsø bad hende om at skabe og designe en helt ny serie tilbehør til brændeovne. Og resultatet blev en elegant og meget anderledes kollektion af redskaber - alle forsynet med små søde vandrende fødder diskret placeret et eller andet sted. Serien hedder derfor ”Feet”.
- Jeg opfatter brændeovnen som en slags levende indbo i huset, og derfor syntes jeg, at det var oplagt at puste liv i tilbehøret. Så det har fået fødder at gå på, fortæller Monica Ritterband.
”fortsættes…”
- Jeg er vild med fødder som motiv, og jeg bruger dem til at give tilbehøret både humor og personlighed. Fødder giver skønne associationer og skaber sjove billeder. For eksempel at have fod på tingene. Fødder sætter sig spor. De bærer ens korpus og flytter os derhen, hvor vi ønsker. Fødder er hjernens fodfolk. Jeg håber, at jeg med ”Feet” kan give hjemmet et lille hjørne, der lever og appellerer til smilet, siger Monica Ritterband.
Den nye ”Feet”-serie fra Morsø består et komplet pejsesæt, en kedel/vandfordamper, en brændeholder og bordskåner. De er alle fremstillet af støbejern ligesom alle Morsøs pejse og brændeovne.
Monica Ritterband har udover ”Feet”-serien af tilbehør også designet Morsøs nye 7600-serie af brændeovne.
tøtte