Multihus skaber liv i landsbyenMultihuset er tegnet som en lille landsby i landsb

Multihus skaber liv i landsbyen

Elkiær+Ebbeskov og SEA tegner nytænkende multihus i Balling

Hvordan skaber man nyt liv i landsbyen? Det spørgsmål stiller man sig selv mange steder i Danmark. ”Pulsen” er Ballings nye multihus, og et nytænkende bud på, hvordan man kan skabe et dynamisk omdrejningspunkt for det moderne landsbyliv.

Multihuset er tegnet som en lille landsby i landsbyen, der samler idrætshal, sundhedshus, kulturhus, wellnesshus og fitnesscenter under et tag. Med sundhed, idræt og velvære som fællesnævner er ”Pulsen” et bud på, hvordan fremtidens lokale samlingssted kan se ud.

”Byens Puls” er netop offentliggjort som vinderforslaget i Lokale- og Anlægsfondens åbne konkurrence om Pulsen - fremtidens bæredygtige multihus i Balling, der ligger i Skive Kommune.

Forslaget, der er udarbejdet i samarbejde mellem de to unge tegnestuer Elkiær+Ebbeskov og SEA, blev valgt blandt 43 bud på, hvordan man kunne tegne et nyt omdrejningspunkt for livet i- og omkring Balling. Byggeriet til ca. 62 mio. kr. forener idrætshal, sundhedshus, kulturhus, wellnesshus og fitnesscenter med udendørs faciliteter som opvarmet pool og sportsanlæg.

”fortsætter…”

Vinderforlagets særlige arkitektoniske greb er at placere de forskellige aktiviteter i selvstændige huse omkring overdækkede gader og pladser, som borgerne kan indtage og bruge til leg, idræt og som nye rammer om byens begivenheder.

- Sport og sundhed er noget, der binder alle sammen på tværs af generationer og befolkningslag. Derfor er sundhed det perfekte fortegn for det nye samlingspunkt i Balling. Men sundhed alene skaber ikke et mødested. Derfor har vi valgt at gribe byggeriet an som en by i byen med gader og pladser, der skaber nogle nye og anderledes rammer, som borgerne kan indtage og bruge løs af uanset om de ellers har et ærinde i huset, fortæller Ane Ebbeskov, partner i Elkiær+Ebbeskov.

Bæredygtighed og blå lagune

”Pulsen” er bygget til sundhed og velvære, og er i naturlig forlængelse heraf et byggeri med en høj bæredygtig profil. Det lette tag er lavet i et materiale, der minder om bobleplast, og derfor strømmer solskin og dagslys ind i rige mængder på de indre gader og pladser, der opleves som en mellemting mellem inde- og uderum.

Den store udendørs pool er skabt med Islands blå lagune som forbillede. Som på Island er det undergrunden, der leverer det varme vand, om end det foregår på en noget mindre dramatisk måde. Det lokale fjernvarmeværk planlægger som et af de få i Danmark at anvende geotermisk varme ved at anvende vand fra undergrunden.

Efter at vandet har været anvendt til opvarmning benyttes det til kurbade i wellnesshuset og i den udendørs pool. Det betyder, at man kan bade i varmt vand under åben himmel på en 100 pct. naturlig og bæredygtig måde.

- Med Pulsen har vi skabt et byggeri som er miljømæssigt bæredygtigt med fokus på lavt energiforbrug og miljøvenlige materialer. Men det har også været vigtigt at skabe et socialt bæredygtigt projekt der kan danne rammen om nye aktiviteter og fællesskaber i lokalsamfundet – et hus for alle, fortæller Karsten Gori, partner i SEA.

Dommerne fremhæver ”Byens Puls” som foregangsprojekt

Netop evnen til at skabe et mødested, der både har en høj social og miljømæssig profil, fremhæves af dommerkomiteen, som den helt særlige styrke ved vinderforslaget:

- Der er tale om en helt ny og spændende tilgang til princippet om et multihus. Vinderprojektet er et opgør med tanken om en enkelt bygning og peger i stedet mod en række bygninger under samme tag med gader imellem som vil blive både aktivitets- og mødesteder.

Der er truffet nogle solide beslutninger på bæredygtighedsområdet, som er godt tænkt ind i arkitekturen. Det senere endelige bearbejdede forslag vil blive et eksempelprojekt for andre kommuner, som overvejer at bygge idræt, kultur og sundhed sammen – med hensyn til bæredygtigheden, siger Torben Frølich, direktør i Lokale- og Anlægsfonden.

Unge og erfarne arkitekter

For Elkiær+Ebbeskov og SEA er førstepladsen i konkurrencen om Ballings nye samlingssted den første fælles skalp, men tegnestuerne har hver i sær markeret sig med markante byggeprojekter i både ind- og udland.

- Vi er meget stolte af at vinde en så højt profileret konkurrence. Det viser, at vi som yngre og relativt små tegnestuer har noget særligt at byde ind med. En af vores styrker er vores tilgang til samarbejde, hvor vi virkelig lægger vægt på at udnytte hinandens kompetencer til projektets bedste. Det at arbejde sammen to virksomheder giver mange flere diskussioner om opgaven, hvilket er til gavn for resultatet, fremhæver Ane Ebbeskov og Karsten Gori.

tøtte

23/6 2011
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød