Mursten skaber tryghed

Mursten skaber tryghed

Erfaringer fra projekter i Oslo viser, at forvandlingen fra grå betonblok til levende murstensbyggeri giver langt bedre trivsel og gladere beboere

- Det handler om æstetik og arkitektur, men i høj grad også om trivsel. Når vi omgiver os med god arkitektur, har det indflydelse på vores trivsel, både for den enkelte og for fællesskabet. Det viser flere rehabiliteringsprojekter i Norge og andre steder i udlandet, hvor et arkitektonisk løft har betydet, at beboerne er blevet mere tilfredse med boligen og med at bo i et bestemt område, forklarer Tommy Bisgaard, direktør for Kalk- og Teglværksforeningen.

I Norge har det i de seneste år været højt prioriteret at renovere nedslidte byområder, så folk flytter ind i stedet for at flytte væk. Det anslås, at renoveringen på landsbasis koster 3-4 milliarder kroner årligt. Hensigten er at give boligerne et imageløft og gøre dem mere tidssvarende.

Det er nu to år siden, at Ravnkollen Andelsselskab tæt ved Oslo blev færdig med renoveringen af de gamle betonblokke.

- Ravnkollen var tidligere kendt som et område, der havde problemer med ungdomsbander, og beboerne var typisk familier med sociale problemer. Rehabiliteringsprojektet viste sig at reducere hærværk i boligområderne, da bedre faciliteter og smukkere omgivelser tiltrækker flere ressourcestærke beboere. Det har givet Ravnkollen et bedre omdømme, og området tiltrækker nu også beboere fra Oslo, fortæller Steinar Hansgaard, leder i Ravnkollen Andelsselskab.

Fortsættes ...

- En undersøgelse, som Statens Byggeforsknings Institut (SBI) har foretaget ved lignende projekter herhjemme viser, at en solid og æstetisk renovering er afgørende for, at bebyggelserne kan få et bedre image. Men lige så vigtig er den sociale indsats, så hærværk og vold ikke er en del af beboernes daglige bekymring. Den sociale og den fysiske indsats hænger stærkt sammen og er altafgørende for disse rehabiliteringsprojekter, udtaler Tommy Bisgaard.

Tænk som nybyggeri

Ravnkollen rummer 661 lejligheder. Med en investering på omkring 400 millioner kroner er rehabiliteringsprojektet Norges hidtil største. Der er brugt 13.000 m2 mursten i en særlig lys ler. En speciel brænding har givet to typer tegl, en beige og en hvid, som begge er brugt på facaden.

Det vigtigste element i renoveringsprojektet bestod i at give bygningerne en ny facade. Man valgte at beklæde betonen udvendigt med en skalmur af teglsten. Tegl giver bygningerne nyt liv og et arkitektonisk løft. Udover nye teglsten på facaderne er bl.a. badeværelser og fællesarealer desuden blevet fornyet.

- Tegl kan, i modsætning til mange andre byggematerialer, holde i mere end hundrede år og kræver intet vedligehold. Derudover er tegl mere modstandsdygtigt overfor al slags vejr i forhold til de gamle betonfacader. Tegl skaber derfor en solid og arkitektonisk renovering og medvirker samtidig til en god og langsigtet boligøkonomi, fortæller Tommy Bisgaard.

- mir

16/10 2012
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød