Murværker i Skulpturpark Billund
Arkitektstuderende har designet murværker/vægge i gule mursten med Flexstone-format
Sommerudstillingen i Skulpturpark Billund består af 12 murværker/vægge i gule mursten med Flexstone-format, designet af arkitektstuderende og opbygget af murerlærlinge vist frem og bedømt med præmieoverrækkelser.
Fleksibiliteten, æstetikken og kreativiteten i murstensformatet minder om LEGO-byggeklodser. Derfor var det helt naturligt at udstille de færdigbyggede modeller i 1:1 størrelse i Skulpturpark Billund.
Det er 48 arkitektstuderende fra Kunstakademiets Arkitektskole der i en længere periode har deltaget i workshops om at skabe et murværk, hvor mulighederne i det nye murstensformat bedst udnyttes.
Ud af 36 forslag har en jury udvalgt 12 værker der nu er opført i 1:1 størrelse efter de studerendes anvisninger. Værkerne er opført af murerlærlinge fra Odense, Svendborg og Vejle på Syddansk Erhvervsskoles murerafdelinger i henholdsvis Odense og Vejle og efterfølgende transporteret til Skulpturpark Billund.
Juryen der udtog de 12 værker og efterfølgende tildelte en 1. og 2. præmie for det arkitektoniske udtryk bestod af Thomas Piper fra Randers Tegl, Kjeld Ghozati fra Exners Tegnestue a/s, Thomas Bo Jensen fra Kunstakademiets Arkitektskole, Jørgen Bruhn fra Skulpturpark Billund, samt Søren Bøgh fra Murerfagets Oplysningsråd.
Juryen der præmierede den bedst håndværksmæssige udførelse med en 1. og 2. præmie bestod af tidligere landstræner i murerfaget Sten B. Johansen, og tidligere dommer ved VM i håndværk, Flemming Jensen.
”fortsætter…”
Vinderne for det arkitektoniske udtryk:
"Randers Tegls FLEXSTONE Innovationspris”
1. præmie: Arkitektstuderende Simon Hald Hansen
2. præmie: Arkitektstuderende Anna Weile Kjær
For den håndværksmæssige udførelse:
"Randers Tegls FLEXSTONE Kvalitetspris"
1. præmie: Murerlærlingene Kim Stage Olsen, Fannar Þór Sigurðsson , Benjamin Harding Hansen
2. præmie: Murerlærling Patrick Skjødt
1. og 2. præmien i begge kategorier var på henholdsvis 5.000 kr. og 2.500 kr.
Sponsorer af sommerudstillingen er firmaerne Ib Kristensen A/S, Grindsted, og Randers Tegl, Aalborg, Syddansk Erhvervsskole og Svendborg Erhvervsskole samt Kunstakademiets Arkitektskole.
tøtte