Natursten bevarer farverne på historisk hotelFra hotel d’Angleterre

Natursten bevarer farverne på historisk hotel

D'Angleterre i København har siden 2011 været under renovering, og overalt er der fokus på at bevare kvaliteten af de gamle bygninger med bl.a. natursten fra Ardex

Når gæsterne træder ind på hotel d'Angleterres nyrenoverede badeværelser, mødes de af kalkstensfliser i sarte sandbeige nuancer. Creme Tunisia hedder flisen, og smuk ser den ud.
Men det er nu ikke uden udfordringer at vælge natursten som beklædning på gulv og vægge, for ofte bliver stenene nemlig misfarvet allerede under opsætningen.

– Den hyppigste årsag til misfarvning af natursten er fugtpåvirkning fra mørtlen og klæberen. Det skyldes, at vandet i klæberen fordamper op gennem stenen og går i forbindelse med mineralerne i stenen. Afhængig af mørtellagets tykkelse kan det dreje sig om op til 2 liter pr. kvadratmeter, som skal fordampe op gennem fuger og sten. Via denne fordampning transporteres naturstenens mineraler op i den synlige overflade på flisen, forklarer projektansvarlig Anne Mette Weng, Ardex.

Den nemme løsning
For at belyse problemstillingen omkring misfarvninger udarbejdede Ardex prøvelægninger af d'Angleterre-badeværelsernes Creme Tunisia-flise. Her blev det synligt for både arkitekt og entreprenør, at flisen kun bibeholdt sin naturlige farve, når klæberen Ardex S 27 W blev anvendt.
Da misfarvning af natursten er en velkendt problemstilling inden for branchen, er der også flere bud på, hvordan man løser den.

– Nogle primer f.eks. stenenes bagsider før opsætningen, så blandevandet forhindres i at fordampe gennem stenene. Metoden er tidskrævende, og desværre kan man opleve, at primeren trænger igennem til stenenes overflade. Det er ikke særlig effektivt, og så kræver det også en ekstra arbejdsgang for murerne, uddyber Anne Mette Weng.

– I Ardex har vi i stedet udviklet en løsning, hvor vandet bindes krystallinsk i selve klæbermassen under tørringen, så der ikke sker uddampning gennem stenene. Det betyder, at vi kan bevare kalkflisernes oprindelige udseende, uden at det koster ekstra arbejde for murerne.

Kort hærdetid øger effektiviteten
En anden gevinst ved den løsning, som Ardex har leveret til badeværelserne på d'Angleterre, er, at den har en meget kort hærdetid. Murerne er derfor blevet undervist i produkterne på forhånd for at kunne arbejde med dem i det tempo, som hærdetiden sætter.

– Vi har haft murerne forbi vores lokaler i Herlev, hvor de kunne øve sig i at bruge klæberen, mørtlen og vådrumsmembranen, mens vores teknikere assisterede. Det er vigtigt for os, at håndværkerne føler sig fortrolige med vores produkter, og vi har derfor også både teknikere og konsulenter ude på hotellet for at besvare de spørgsmål, der opstår, og give en hånd med, hvis det bliver nødvendigt, afslutter Anne Mette Weng.

- kj

6/8 2013
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød