Ny brandsikker facadebeklædning
På den tyske BAU 2013 messe lancerer Rockpanel sin nye brandsikre facadebeklædning FS-Xtra
Nu åbnes der op for Europas største designsortiment af facadebeklædning i brandsikker klasse. Det sker, når Rockpanel i disse dage lancerer en række af sine designserier i europæisk brandklasse A2 på BAU 2013 under navnet ”FS-Xtra”.
Med det nye "FS-Xtra" sortiment i A2 brandklasse giver Rockpanel sortimentet bygningsingeniører og konstruktører designfrihed til enhver anvendelse og ethvert facadeområde. I forvejen er produkterne brandhæmmende, men nu kan facadebeklædningen i endnu højere grad bidrage til reduceret brandfare i bygninger, da den nye klasse "FS-Xtra" forbedrer den passive brandsikring.
Fås i alle designs
Facadebeklædningen i den brandsikre klasse fås i alle Rockpanel designs inkl. den monokrome 'Colours', den ekstravagante 'Chameleon' med krystaleffekt-belægning, den elegante 'Woods' og den moderne 'Metallics'. For at overholde den europæiske brandklassifikation fæstnes pladerne mekanisk til en underkonstruktion af aluminium.
Dokumenteret miljøvenlige
Rockpanel facadebeklædning kombinerer fordelene ved sten og træ som materialer: Vejrbestandigheden er som sten, og i lighed med træ kan de behandles fleksibelt på byggepladsen med standardværktøj. De kan bøjes og vrides uden særlig forbehandling. På grund af dens homogent farvede overflader, kan facadebeklædningen behandles uafhængigt af materialets retning.
Virksomhedens facadebeklædning anbefales også til miljøbevidste beslutningstagere, fordi de har demonstreret garanterede miljøresultater via de bedste vurderinger fra Building Research Establishment (BRE).
Rockpanel sortimentet i FS-Xtra kvalitet vil være på markedet fra marts 2013.
-jhn