Ny bydel i MåløvFørste spadestik blev taget af Ove Dalsgaard (tv)

Ny bydel i Måløv

Jönsson bygger 56 almene boliger i ny bydel i Måløv

Første spadestik er netop taget til 56 almene familieboliger, som Jönsson a/s opfører for Ballerup Ejendomsselskab i Måløv. Søfryd er en del af Ballerup Kommunes ambitiøse planer for Søndergård – en helt ny bydel i Måløv med bæredygtige og fremtidssikrede boliger i meget høj kvalitet.

Byggeriet Søfryd opføres for Ballerup Ejendomsselskab v/KAB, og første spadestik blev taget af formand for Ballerup Ejendomsselskab John Carstens, Borgmester Ove Dalsgaard og adm. direktør i KAB Jesper Nygård.

Borgmester Ove Dalsgaard glædede sig over at være med til at tage det første spadestik til Søfryd.

- De helt nye huse vil sætte deres præg på det her område både arkitektonisk og indholdsmæssigt men ikke mindst som bannerfører for bæredygtigt byggeri.

- Vi er altid meget ambitiøse i Ballerup Kommune og ikke bange for at stille nogle krav til fremtiden. De her huse skal stå her i 100 år, og det skal være noget ordentligt.

”fortsætter…”

Søfryd opføres som to punkthuse og en længe i klassisk, modernistisk arkitektur og gode, holdbare materialer i form af skiffer og tegl i lys grå og sort. Projektet udføres som passivhusbebyggelse med solceller og radial jordvarme, optimeret klimaskærm og lejligheder med optimalt lysindfald.

Formanden for Ballerup Ejendomsselskab John Carstens udtrykte begejstring for, at det med en ændring i lokalplanen nu er muligt at bygge almene familieboliger i bydelen, som har perfekte trafikale forhold og beliggenhed.

– JJW har lavet en meget smuk løsning i tegl og skiffer. Det bliver et fantastisk lækkert sted at bo, som bliver apteret i en meget høj standard for en moderne almen bolig, og det mest væsentlige er, at vi er langt fremme i tiden rent energimæssigt.

Også Jesper Nygård roste projektets bæredygtighed.

- Jeg er særligt glad for mit job, når vi har med boligselskaber at gøre, der som Ballerup Ejendomsselskab vægter det bæredygtige aspekt rigtigt højt og i den grad formår at tænke det ind i byggeriet. Her er fundet konkrete løsninger, som vi alle sammen tror på.

Administrerende direktør i Jönsson a/s Robert Mayer var som altid glad for tanken om at være med til at skabe noget værdifuldt og holdbart.

- Der er noget særligt over første spadestik. Det er en stor glæde for os at vide, at vi de næste 15 måneder er med til at skabe værdi for de mennesker, som inden længe skal bo herude.

Projektet gennemføres af Jönsson a/s i totalentreprise og i samarbejde med JJW Arkitekter og Balslev A/S Rådgivende Ingeniører, og boligerne er klar til indflytning i starten af 2013.

tøtte

19/9 2011
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød