Ny markedsplads ved Vartov tager formDet er de irske Hackett Hall McKnight Architects’,

Ny markedsplads ved Vartov tager form

Københavnerne får nye muligheder for at nyde livet i det fri med anlæggelsen af den nye plads, der ligger langs med Københavns Rådhus

Tidligere var det en stor parkeringsplads, men nu bliver det en rigtig plads, der indbyder til ophold. Anlægsarbejdet, der udføres af OK grøn anlæg as, har været i gang siden august 2011, og belægningsarbejderne forventes færdige i oktober 2012. Der er afsat i alt 25,6 mio. kr. til at gøre pladsen ved Vartov til et opholdssted for byens borgere

Forvandles til grønt byrum

Om projektet skriver Københavns Kommune på sin hjemmeside, at pladsen får som mål at samle Københavns centrum til et unikt storbyhjerte. Det tidligere overvejende parkeringsområde bliver inddelt i tre forskellige byrum med hver deres karakter. Det ene byrum bliver en livlig fodgængerzone ved Strøget, mens det midterste areal omkring Lurblæserne bliver forvandlet til en lund med træer. Det tredje byrum bliver en hyggelig, åben opholdsplads, som indbyder til alt fra loppemarkeder og udendørskoncerter til stille hverdagsaktiviteter.

Ikke et torv, men en bygning

Vartov er ikke et torv, som mange tror, men navnet på den gamle bygning, der afgrænser byrummet på hjørnet af Farvergade. Bygningen er faktisk bygget ovenpå fundamentet af Absalons gamle bymur om København. Bygningen ejes af Grundtvigs Forum og lejes ud til kontorer og konferencer. Vartov er især kendt for, at bygningen i 1607 blev indrettet som hospital, dvs. plejehus for fattige, syge og gamle.

Da hospitalet i 1630 flyttede til Østerbro, flyttede navnet med, og bygningen blev herefter kaldt Gammel Vartov. I 2011 blev der fundet ni skeletter (heraf seks børneskeletter) ved et fjernvarmearbejde nær Vartov-bygningen.

– De kan stamme fra et børneafsnit på en kirkegård, der blev brugt af Vartov hospital. Nationalmusset har også været forbi og kigge i forbindelse med de igangværende belægningsarbejder, fortæller projektleder Morten Petersen fra OK grøn anlæg a/s, som er i gang med det omfattende anlægsprojekt.

Man fandt ikke noget interessant i denne omgang, men den gamle kirkegård lå fortrinsvis, hvor der skal etableres en lund med 88 fuglekirsebærtræer, og de skal først plantes til november.

Belægninger afspejler historien

Historien bag den gamle Vartov-bygning skal afspejle sig i den nyanlagte plads. Det er en af de bærende idéer i det irske arkitektfirma Hackett Hall McKnight Architects’ vinderprojekt. Ternene i belægningen i området foran huset er for eksempel en spejling af vinduernes mønstre ved lysindfald. På den måde mødes fortid og nutid i pladsens arkitektoniske løsning.

Omkring pladsen vil ikke færre end 40 kæmpe granitplinte indbyde til ophold. OK grøn anlæg er færdige med at sætte brønde, lave kloakarbejde og bærelag og er godt i gang med belægningerne.

Danmark møder Kina i belægningen

Belægningen er bestemt ikke ensformig, og brolæggerne har fået noget af et puslespil at arbejde med. Ud over at hele belægningen skal passe med vandrender, cykelstier og bordursten, udgøres mønstrene af tre forskellige farvenuancer, tre forskellige størrelser og flere forskellige moduler.

Granitten består til dels af de gamle slidte brosten, som blev taget op fra det tidligere parkeringsareal på pladsen og har ligget i depot, så de er klar til at blive genanvendt. Det bliver de nu i selskab med nye kinesiske, jetbrændte brosten. Mens de gamle brosten er rundet af historiens gang, er de kinesiske kløvet og dermed mere kantede, og jetbrændingen gør overfladen nubret og mere skridsikker. Således byder kombinationen på det bedste fra to verdener.

-tibu

26/6 2012
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød