Ny opgaver til Midtjysk Totalbyg
Herning-virksomheden Midtjysk Totalbyg A/S bygger nyt hovedsæde for dagligvare-gigant i Ringsted
Midtjysk Totalbyg A/S, MTJ, med hovedsæde i Herning har netop sikret sig ordren på opførelsen af det nye hovedsæde for Dagrofa-koncernen i Ringsted med Supergros, SPAR og SuperBest.Samtidig har virksomheden sikret sig ordren på opførelse af en ny terminal og administrationsbygning for grossistvirksomheden Chokodan i Greve.
- Tiderne er udfordrende og markedet er trængt. Desto større er glæden over de nye opgaver, der oven i den eksisterende ordrebeholdning giver virksomheden nok at se til det næste års tid, siger Henning Moeskjær, direktør i MJT med speciale i totalentreprise og bygningsrådgivning.
Den klart største udfordring bliver opførelsen af det 7.000 kvm. store nye hovedsæde for Dagrofa, der er Danmarks største leverandør af dagligvarer til detailsektoren. Projektet skal opføres i forbindelse med de eksisterende højlager-faciliteter i Ringsted. Der bliver tale om et administrationsbyggeri i tre etager samt kælder.
”fortsættes…”
Ud over hovedsædet i Ringsted skal MJT også stå for opførelsen af en kombineret terminal og administrationsbygning for grossistvirksomheden Chokodan Struer ApS i Greve. Byggeriet bliver på knap 4.000 kvm.
- Kolleger rundt om i branchen er trængte, så vi er glade for, at vi blev valgt. Det giver ro. Jeg tror, det hænger sammen med, at vi er gode til at ramme projekt og pris rigtigt i en svær tid, siger Henning Moeskjær.
Herning-direktøren ser dog de første spæde tegn på, at der er lys for enden af tunnelen.
- Vi fornemmer en mere afslappet holdning ude hos bygherrerne. Virksomhederne begynder i stigende grad at se fremad, og det er meget positivt, siger Henning Moeskjær.
De to byggerier, der påbegyndes snarest, udgør en samlet ordrebeholdning på knap ca. 100 mio. kr.
tøtte