Ny serie møbler til lange skoledageLabofas bud på fremtidens skolestol med det nyudvi

Ny serie møbler til lange skoledage

Labofa satser på fremtidens skole med ny serie skolemøbler, hvor patenteret sædeteknologi giver eleverne støtte til lange skoledage

I næste uge 5-9. februar på den store møbelmesse Furniture & Light Fair 2013 i Stockholm præsenterer Labofa en ny RAY-møbelserie til folkeskolen. Forud er gået fire års sarbejde og en investering på 6 millioner kroner i udviklingen af en ny sædeteknologi, virksomheden har taget patent på.

For i fremtidens skole skal de unge arbejde både individuelt og i grupper og veksle i dagens løb, og den fleksibilitet opfylder RAY-stolen og RAY-bordet. Det nyudviklede, fleksible sæde giver eleverne optimal støtte i alle de forskellige siddestillinger, de typisk indtager i dagens løb, og bidrager dermed til et aktivt indlæringsmiljø.

-RAY-stol og RAY-bord er fremtidens ergonomiske skolemøbler udviklet til de nye fleksible læringsformer i folkeskolen og heldagsskolen, siger salgs- og marketingchef Benny M. Larsen fra Labofa.

Stor skoleerfaring

Labofa har i mange år fokuseret på de videregående uddannelser og deres behov. Den nye serie bygger oven på den viden om ergonomiske undervisningsmøbler og om undervisningsformer, som er opbygget gennem samarbejdet med skolerne. I udviklingsarbejdet har Labofa arbejdet sammen med den irske Phd-forsker i skolemøbler og ergonomi Simon Dennehy. Blandt andet med grundige tests af elevernes ergonomi og adfærd i forskellige undervisningssammenhænge.

-Sammen med den danske designer Hans Thyge Raunkjær har vi arbejdet med materialer og farver, der taler til de unge. Hele udviklingen har kostet seks millioner kroner.

Patent på nyt sæde

Ifølge Simon Dennehy er der tale om intet mindre end en stolerevolution:

-Det traditionelle stive sæde er afløst af et fleksibelt sæde, der føjer sig efter kroppen. Samtidig fremmer sædet en åben siddestilling med let spredte ben, der fordeler vægten.

Sædet er skabt med en fast kerne, der har form som en stor cykelsadel. Den giver eleven en sikker siddestilling. Dertil en fleksibel del, der er blød og former sig efter siddestilling og krop. Sædet er så nyt og specielt, at Labofa har fået patent på det.

Stolen er enkel og robust i sin konstruktion med materialer, der tåler mange års brug i en skole. Udført i stål og nylon og fås med hjul eller fast understel. En lav version er til elever på 119-159 cm, og standard udgaven er til elever på 146-188 cm. Ryg/stel fås i praktisk sort og grå, og sædet kan fås i flere markante farver blandt andet orange og neongrøn.

Mens bordet er et enkeltmandsbord er udstyret med en nyudviklet højdeindstilling. Bordpladen er med vippefunktion, som eleven kan ændre på et øjeblik.

- jhn

1/2 2013
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød