Ny sti fra Ræhr til Tved

Ny sti fra Ræhr til Tved

Lørdag den 7. juli åbner en fem kilometer lang sti, Ræhrstien, som forbinder landsbyen Ræhr med Tved plantage i Nordthy

Stien er en del af partnerskabsprojektet Mulighedernes Land mellem Thisted Kommune og Realdania.

Den nye Ræhrsti kan give fine naturoplevelser. Det er i sig selv en oplevelse at bevæge sig fra slettelandskabet op over den gamle kystskråning ind i plantagen. Der er mulighed for at se mange forskellige fugle og i Hanstholm Reservatet også kronvildt. Stien slynger sig fra Ræhr ud over sletten med søerne ved Sårup gruslejer og op til Tved Plantage. Her kan man enten gå op til P-pladsen for enden af Sårupvej eller ud til et udsigtspunkt i kanten af plantagen.

Stien giver også Ræhrs beboere og turister mulighed for at gå tur i trygge, fredelige omgivelser, fordi stien ligger uforstyrret og langt fra nærmeste asfalterede vej.

Ræhrstien er planlagt og anlagt i et samarbejde mellem Ræhr Beboerforening, Naturstyrelsen Thy og Thisted Kommune. Stien er en grussti, men er i en sådan kvalitet, at den også kan bruges af cyklister og gangbesværede.

Vi har arbejdet med projektet i flere år og er glade for nu at kunne præsentere et godt projekt, der vil blive til storglæde for os i Ræhr og for vores besøgende”, siger Leif Andreasen, der har været beboerforeningens ankermand på projektet.

Peter Sørensen, medlem af byrådets Miljø- og teknikudvalg er også begejstret:

- Jeg glæder mig til at være med til indvielsen. Vi har været meget glade for alle de projekter, der kunnet sættes i gang, som resultat af vores samarbejde med Realdania i Mulighedernes Land. Projekterne har været med til at give vores kommune mange nye muligheder for oplevelser og aktiviteter.

Ræhrstien er en del af projektet ”Thy på kryds og tværs”. Projektets formål er at skabe eksempler på bedre adgangsforhold fra landsbyer og ud i det omgivende landskab.

Projekt ”Thy på kryds og tværs” er en del af Mulighedernes Land, som er et partnerskabsprojekt mellem Realdania og Thisted Kommune. Projektet løber fra 2007-2012 og i den periode udvælger og realiserer kommunerne i dialog med borgerne en række konkrete projekter, der skal demonstrere nye veje til udvikling i landdistrikter og landsbyer i Danmarks yderområder. Læs mere på www.mulighedernesland.dk.

Åbningsarrangementet begynder kl. 10 ved P-pladsen for enden af Sårupvej, hvor orienteringsløbet for børn på den nye sti sættes i gang. Den officielle indvielse foregår kl. 11 på legepladsen med taler ved blandt andre Peter Sørensen, medlem af Thisted Byråds Miljø- og teknikudvalg. Der vil også være forfriskninger.

Arrangementet byder blandt andet på cykelorienteringsløb for børn og aktiviteter på legepladsen i Ræhr.

-tibu

6/7 2012
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød