Ny uddannelse i el-branchenUdddannelsen kan få en afsmittende positiv effekt

Ny uddannelse i el-branchen

Ny uddannelse er ren dynamit for elektrikernes kompetenceudvikling

- Der er penge i at være en dygtig og fagligt højt kvalificeret håndværker eller håndværksmester.

Det understreger udviklingschef Jens Kjærulff, Lekon Gruppen, til byggemagasinet Byg Tek.

Lekon Gruppen har netop via kursusvirksomheden Lekon Kompetencecenter skudt en helt ny, målrettet kompetenceudviklings-uddannelse for elektrikere og elinstallatører i gang.

Sammen med uddannelsesleder Lars Albret har Jens Kjærulff sammensat en unik kursus-pakke, som på én og samme gang sikrer, at elektrikere og elinstallatører har de lovmæssige kurser på plads og som samtidig øger elektrikernes mulighed for at optimere salget og servicen over for kunderne.

- Level 1-3 uddannelsen er bygget op omkring de erfaringer vi gennem årene har fået med at undervise elektrikere. Vi har sammen med elektrikerne identificeret et stort behov for kompetenceudvikling og det har resulteret i det vi kalder en Lekon-eksamineret Level 1-3 uddannelse, forklarer Jens Kjærulff i Byg Tek.

”fortsætter…”

- Level 1-3 uddannelsen er en kompetencegivende opgradering, der bygger oven på elektrikerens eller el-installatørens grundlæggende uddannelse og erfaring.

- Det særlige ved uddannelsen er samspillet mellem kursistens praktiske erfaring og den teoretisk fordybelse - et samspil, som skaber et særdeles dynamisk spændingsfelt, hvor læring og udveksling af viden går op i en højere enhed, forklarer Jens Kjærulff.

- Som navnet antyder, så er Level 1-3 uddannelsen opdelt i tre niveauer.

Level 1 er en faglig opgradering, som sikre, at installatører, overmontører og montører, som arbejder med almindeligt installationsarbejde, tilsyn og/eller instruktion af medarbejdere er up-to-date i forhold til den gældende lovgivning og kravene i branchen, oplyser uddannelsesleder Lars Albret og tilføjer, at kurserne i Level 1 har været udbudt gennem nogen tid. Han vurderer, at Lekon sidste år havde op imod 1.500 elektrikere og elinstallatører gennem Level 1-kurserne.

Level 2 udbygger kursistens evner og kompetencer til at skabe mersalg og dermed maksimere udbyttet for virksomheden bl.a. ved at udnytte det fulde potentiale i kontakten med kunden.

Level 3 skaber grundlag for effektiv procesforståelse og sætter kursisten i stand til at skabe en effektiv, selvstændig og selvstyrende hverdag med fokus på øget indtjening til virksomheden. Level 3 er relevant for selvkørende montører, installatører og overmontører, der har ansvar for medarbejdere. Niveauet afsluttes med en skriftlig eksamen med spørgsmål til alle niveauer i Level 1-3 uddannelsen, fremhæver Lars Albret.

Skræddersyede kursusforløb

Hele uddannelsen kan tages på 2 uger eller fordeles hen over en længere periode, som det nu passer. Man kan også tage enkelte moduler, hvis det passer bedre og endelig er der mulighed for at skræddersy virksomhedstilpassede kursusforløb med udgangspunkt i den enkelte virksomheds aktuelle eller specielle behov.

Uddannelsen kan i vist omfang gennemføres indenfor reglerne om lønrefusion, og man kan derfor søge lønrefusion igennem Lekon Kompetencecenter, hvor det er muligt. Lekon Kompetencecenter vil naturligvis være behjælpelig med dette.

Alle kursister får et kursusbevis, hvor det for hvert gennemført kursus med den kursusansvarliges underskrift og et klistermærke dokumenteres, at kurset er gennemført.

Udviklingschef Jens Kjærulff lægger ikke skjul på, at de to bærende elementer i uddannelsen – den praktiske og teoretiske opgradering på den ene side og den øgede fokus på at udnytte potentialerne for mersalg og effektivisering på den anden side – er vigtige konkurrenceparametre i en stærkt konkurrencepræget branche som el-branchen.

- Det gælder jo om at få maksimalt udbytte af indsatsen. Hvis man er klædt ordentligt på fagligt og samtidig har indsigt i begreber som kundepleje, mersalg og indtjeningspotentiale, så er man godt rustet i konkurrencen om opgaverne. Level 1-3 uddannelsen sætter netop fokus på disse begreber ud fra en praktisk synsvinkel og med afsæt i kursisternes dagligdag, understreger Jens Kjærulff.

Og så vurderes den eksaminerede Lekon-uddannelse at få en anden betydningsfuld rolle i branchen:

- Det faktum, at man i branchen qua kursusbeviset har dokumentation for at have gennemført en kompetencegivende uddannelse vil synliggøre både den enkeltes og hele branchens kvalifikationsniveau. Og det kan ikke andet end have en afsmittende positiv effekt på hele branchens kompetence- og kvalifikationsniveau, siger Jens Kjærulff til Byg Tek.

Lekon Kompetencecenter vil i takt med efterspørgslen i markedet udvikle lignende Level 1-3 uddannelser for andre branche, herunder bl.a. vvs-branchen.

tøtte

Læs mere om uddannelsen her….

5/5 2010
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød